ICES anbefalede en makrelkvote på 576.958 tons for 2025 – et fald på 22 procent, i forhold til sidste års kvote, i 2024. For Færøerne betyder det både økonomisk pres og et øget fokus på, hvor og hvordan makrelen fiskes. Bag begrundelsen ligger en bestandsnedgang siden 2014 samt et højere fiskepres i de senere år og en svag rekruttering af nye makrel-årgange.
For Færøernes pelagiske sektor kommer anbefalingen på et følsomt tidspunkt. På havnene ses fortsat store landinger fra både færøske og udenlandske fartøjer: i den seneste opgørelse for uge 34, landede blandt andre grønlandske og færøske trawlere betydelige laster — Polar Princess (900 tons), Katrin Jóhanna (450 tons), Fagraberg (600 tons), Høgaberg (770 tons) og Tasiilaq (740 tons) og både som Tummas T, Eysturbúgvin og Ango landede også hundreder af tons til anlæg som Pelagos, Varðin Pelagic og Bergfrost. Aktiviteten viser, at makrelen i området stadig er tilgængelig, men den anbefalede kvotereduktion vil uundgåeligt påvirke indtjeningen og planlægningen hos både rederier og pelagiske fabrikker.
Konsekvenserne vil være flere
Lavere kvoter på makrelen kan presse priserne, ændre sæsonplaner og tvinge rederier til at søge længere væk eller øge indsatsen i internationalt farvand. For de pelagiske modtagere og forarbejdningsvirksomheder betyder færre tons at planlægge ud fra — det kan få konsekvenser for kapacitetsudnyttelse, arbejdspladser og eksportindtægter, hvis kvoterne omsættes stramt i praksis.
Samtidig peger de seneste landingsmønstre på, at en stor del af fiskeriet foregår i internationalt farvand eller nord for Færøerne. Det rejser spørgsmålet om forhandlings- og forvaltningsmuligheder: hvordan fordeles den anbefalede nedskæring mellem nationer, og hvordan sikres både biologisk bæredygtighed og socioøkonomisk rimelighed for lokalsamfund, der er afhængige af makrel som råvare?
