Flere trawlere og linefartøjer har succes med kuller-fiskeriet i og omkring Færøerne netop nu, men lander dog til lidt svingende priser.
I Klaksvík blev kuller afregnet til 7,44 kroner pr. kilo, da trawleren Olga Maria landede 24,7 tons, hvoraf ca. halvdelen på 12 tons var kuller. Hele lasten blev samlet vurderet til over en kvart million, 254.784,00 kroner, som var resultatet af et fiskeri på 8 dage Nord for Færøerne. I Tórshavn blev kuller afregnet til 7,07 kroner pr. kilo, da Linefartøjet Mýlingur landede 18,5 tons, hvoraf 9 tons var kuller. De har fisket i 4 dage, og lasten blev efterfølgende vurderet til ialt 203.205,50 kroner.
I Toftir og Leirvík blev kuller afregnet til henholdsvis 9,20 kroner pr. kilo og 10,02 kroner pr. kilo. I Toftir var det linefartøjet Váðasteinur der landede 50,4 tons, hvoraf næsten halvdelen på 24,7 tons var kuller. Samlet værdi blev knapt en halv million, nemlig 490.876,14 kroner, efter et fiskeri på 6 dage ud for Færøerne og trawleren Jens Leon landede 24 tons, hvoraf 8,2 tons var kuller. Samlet værdi var her over en kvart million, 281.888,96 kroner, som var resultatet af et fiskeri i 9 dage Nord for Færøerne.