Den netop indgåede aftale om norsk vårgydende sild for 2014, er afsluttet med en firpartsaftale mellem EU, Island, Norge og Russland. Hvorimod Færøerne endnu engang har valgt at stå udenfor aftale fordelingen.
Det ideelle havde været en fempartsaftale, men dette var ikke muligt, da den færøske delegation ikke ville accepterer den tildelte kvote på 21.594 tons sild, som sidste år var 32.000 tons.
Der er i aftalen ikke ændret på fordelingsnøglen fra 2007 og de tildelte kvoter fiskes derfor helt i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, både bæredygtigt og forsvarligt efter forvaltningsplanen.
EU 27.244 tons
Island 60.722 tons
Norge 255.277 tons
Rusland 53.650 tons
Færøerne
(udenfor aftalen) 21.594 tons
Kvoten er på i alt 418.487 tons og er således reduceret med 200.513 tons i forhold til sidste år. Den mindre kvote på den norske vårgydende sild, skyldes svigtende rekruttering i flere år og ligeledes at årgangene efter 2004, har været meget små.