Flere færøske og udenlandske trawlere er allerede startet op med fiskeri efter blåhvilling. Det sker overvejende fra britisk område ellers er de fleste trawlere stadig travlt optaget med sildefiskeriet for tiden.
I Fuglefjord landede trawleren Borgarin i sidste uge en last på 1.700 tons sild til Pelagos, som de har fisket ud for Færøerne og efter landingen er de atter tilbage i sildefiskeriet. Trawleren Gamli Jupiter landede 1.200 tons sild, som de har fisket ud for Færøerne til Pelagos i Fuglefjord. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og de tog tilbage til fiskeriet igen, efter de havde landet. Arctic Voyager landede i sidste uge en last på 1.400 tons sild til Pelagos. De har nu fisket kvoterne for i år, og har planlagt en tur på værftet på Skála. De har fisket ud for Færøerne på denne tur. Trawleren Norðingur landede 1.400 tons til til Pelagos og Havsbrún. De har ligeledes haft et godt fiskeri ud for Færøerne, og har nu opfisket sildekvoten. De er nu rigget om til fiskeri efter blåhvilling.
Der fiskes nu også efter blåhvilling
Det danske fartøj Isafold landede i sidste ugeeen last på 3.000 tons blåhvilling til Havsbrún, som de har fisket i UK farvand. De har haft et godt fiskeri her, og fangsten blev landet til industri. Også her er man efter landingen taget på fiskeri efter blåhvilling igen. Den færøske trawler Jupiter landede tilsvarende også en pæn last blåhvilling på 820 tons i Fuglefjord.
Sildefiskeriet omkring Vardin Pelagic i Tvøroyri
Trawleren Gøtunes landede forleden en last på 1.400 tons sild til Varðin Pelagic. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Trawleren Tummas T landede 1.400 tons sild til Varðin Pelagic. De har fisket sild ud for Færøerne, og de har nu opfisket deres kvote. Trawleren Tróndur í Gøtu landede 1.000 tons sild til Varðin Pelagic. De har også haft et fint fiskeri efter sild ud for Færøerne, og de er da også allerede tilbage i fiskeriet efter sild igen. Trawleren Finnur Fríði landede tilsvarende en pæn fangst af sild på 1.400 tons til Varðin Pelagic. Silden er fisket ud for Færøerne med et tilfredsstillende resultat. Efter landingen er de atter at finde i sildefiskeriet.
Sildefiskeriet omkring Vestmanna Seafood og Árnirnar
Trawleren Vestmenningur landede i sidste uge en last på 400 tons sild til Vestmanna Seafood, og de har nu opfisket kvoten for i år. De har fisket i færøsk farvand på turen, hvorfra de melder om et godt fiskeri. Det samme gør trawleren Norðborg der har landet 1.372 tons til Árnirnar, hvoraf 300 tons var helfrossen sild og 1072 var sildefilet. Udover dette blev der landet 260 tons fiskemel og 170 var fiskeolie. De har fisket i færøsk og islandsk farvand på turen og meldingen herfra lyder også på et godt og tilfredsstillende fiskeri.