Der landes mange hellefisk i garn- og trawlfiskeriet omkring Færøerne, hvor denne skønne koldtvandsfisk med hvidt, fast kød og et højt indhold af mineraler og vitaminer, er en populær og eftertragtede spisefisk.
I Tvøroyri landede den færøske trawler Steintór 15,3 tons fisk, hvoraf 13,8 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 26,50 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til samlet 382.990,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 8 dage øst for Færøerne.
I Tórshavn landede garnskibet Túgvusteinur i sidste uge en last på 8,4 tons, hvoraf 6,9 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 26,00 kr. Lasten blev her vurderet til 193.010,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 4 dage syd for Færøerne. Garnskibet Thor landede ligeledes en last af hellefisk på 9,9 tons, af en fangst ialt på 14,8 tons fisk. Hellefisken opnåede en auktionspris på 29,00 kr. pr. kilo. Hvilket gav en samlet pris på hele lasten på 348.510,00 kr. De havde fisket i 5 dage vest for Færøerne.