I de fem uger henover sommeren vil havforskerne dække ti gange Norges landareal på jagt efter den hurtigtsvømmende makrel.
De norske trawlere »Eros« og »Vendla« sejlede fra Bergen torsdag morgen den 1. juli med norske havforskere om bord. Tilsvarende sejler makrelfartøjer også til Færøerne, Island, Grønland og EU (Danmark).
»I løbet af de fem uger vil vi kortlægge et område på ca. 3 til 3,5 millioner kvadratkilometer i det nordøstlige Atlanterhav. Det er godt over en runde rundt om jorden,« siger Leif Nøttestad, havforsker og koordinator for det internationale makreltogt.
For makrel har bestanden en enorm distribution i Atlanterhavet. Men i de senere år har både fordelingen og bestandsstørrelsen været faldende og makrellen har vist tegn på at trække sig fra de grønlandske og islandske farvande og trukket lidt nordligere i det norske hav.
»Især de sidste to år har man observeret makrellen længere mod nord i Jan Mayen-zonen og helt til sydvest for Svalbard samt ind i Fram-strædet. Der lykkedes os ikke på sidste makreltogt, at følge makrellen helt op til nul-linjen, dvs. til den grænse, hvor makrellen opholdt sig, det håber vi at klare i år,« fortæller Nøttestad omkring ét af målene for makreltogtet i år.
Han påpeger samtidig, at ændringerne i fordelingen af makrel er blevet undersøgt blandt flere forskere både i Norge og internationalt. Forskere som konstant arbejder på at forstå de underliggende årsager til denne variation i migrationen. På den måde leverer dette krydstogt helt dugfriske data til den igangværende forskning.
Men hovedformålet med togtet er helt afgjort bestandsvurderingen af makrellen. Den årlige trawl-tur efter makrel er ét af flere vigtige indeks, som forskere bruger til at estimere, hvor meget makrel der er i havet sammenlagt. Først derefter kan man anbefale og afgive kvoteråd, på hvor meget og hvor stor en del af fiskebestanden man kan fiske på.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) estimerede for nyligt, at gydebestanden på makrel nu er 3,7 millioner tons.
Ekstra meget fokus på makrel her til sommer
»Nu hvor der mangler en kvote-aftale om makrel, og Norge samtidig ikke har adgang til at fiske bestanden i den britiske zone, vil der sandsynligvis være ekstra fokus og stor interesse i sommer fra de norske makrelfiskeres side, specielt på makrellens tilstedeværelse og migration i og omkring det Norske Hav,« forklarer Nøttestad videre.
Akustisk måling og fangst med trawl
Makrellen har ikke en svømmeblære og spredes om sommeren i mindre stimer nær overfladen i jagten på dyreplankton. Den vigtigste metode til at bestemme mængden af makrel, er stadig på forhånd, at udpege hvor man vil fiske med det specieldesignet trawl. Fartøjet registrerer også andre fiskearter med ekkolod, hovedsagelig norske vårgydende sild og blåhvilling. Disse data strækker sig nu seks år tilbage efter dette togt i år og tidsserierne er nu så lange, at ICES (Det Internationale Havforskningsråd) kan evaluerer på dem og dermed tage dem med i videnbasen, som er grundlaget for bestandrådgivningen for de norske vårgydende sild og blåhvilling.
»Der er mange forespørgsler om forskning, både nationalt og internationalt, som vi bliver bedt om at udføre under dette makreltogt. Igen i år observerede og fulgte vi, akkurat som sidste år, omkring 200 stenbidere med trawlerne »Eros« og »Vendla«, for at undersøge og forstå vandringerne af denne spændende fiskeart.
Endvidere vil der i år være øget fokus på indsamling af otolitter (øresten) og genetiske prøver til brug ved nye metoder med adskillelse af forskellige sildepopulationer, egne undersøgelser af parasitten Kudoa thyrsites, der giver »gelémakrel« og indsamling af makrel i Det norske hav til genetisk identifikation af maveindholdet i makrellen.
Derudover er der omfattende undersøgelser af havtemperatur, strøm- og andre miljøforhold.
Makreltogtet varer indtil tirsdag den 3. august 2021.
