De atlantiske industritrawlere har i den seneste uge koncentreret deres fiskeri efter blåhvilling rundt Færøerne, hvor den mindre torskefisk har samlet sig i deres fødevandring mod nord.
Det grønlandske fartøj Tasiilaq landede i sidste uge en last på 900 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord. En fangst som de havde fisket ud for Færøerne. Efter et fint fiskeri er de atter taget ud omkring de 18 øer af vulkansk oprindelse, Færøerne. Det islandske fartøj Huginn landede 1.900 tons blåhvilling til Havbrún, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Det islandske fartøj Margreth landede 1.000 tons blåhvilling, som de havde fisket ud for Færøerne. Her har de også haft et godt og fornuftigt fiskeri, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
Flere større færøske fartøjer har også haft et glimrende fiskeri af blåhvilling, som er landet til Havsbrún i Fuglefjord:
- trawleren Norðingur har landet 1.900 tons blåhvilling, som de også har fisket ud for Færøerne.
- trawleren Arctic Voyager landede 1.800 tons blåhvilling, ligeledes fanget ud for Færøerne.
- trawleren Fagraberg landede 2.700 tons blåhvilling i Fuglefjord, som de også har fisket ud for Færøerne.
- trawleren Christian í Grótinum landede 2.300 tons blåhvilling, også hentet ud for Færøerne.
- trawleren Jupiter landede 2.300 tons blåhvilling, som de ikke overraskende også har fanget rundt Færøerne.
Færøske blåhvilling landinger i Island og Norge
Den færøske trawler Finnur Fríði landede i sidste uge en større last på 2400 tons blåhvilling til Island, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et fornuftigt og rigtig godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Trawleren Tummas T landede i ugens løbe en last på 1.300 tons blåhvilling til Egersund i Norge. Også her har de har haft et glimrende godt fiskeri ,og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet.