Makrelfiskeriet er for tiden i højsædet på Færøerne, hvor de færøske trawlere flittigt lander den lille hurtigt svømmende stimefisk. Både Bergfrost og Havsbrun i Fuglefjord melder om pæne landinger. Det samme gør man i Kollefjord.
I Fuglefjord landede det grønlandske fartøj Svend C i sidste uge omkring 1.000 tons frossen makrel til Bergfrost, som de har fisket i internationalt farvand. De har haft et rigtig fint fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Trawleren Tróndur í gøtu landede i sidste uge en last på 950 tons makrel til Havsbrún, som de har fisket ud for Færøerne. Trawleren Fagraberg landede 2.750 tons makrel til Havsbrún, som de ligeledes har fisket ud for Færøerne. Tilsvarende landede Katrin Jóhanna en last på 720 tons makrel til Havsbrún, som de også har fisket ved Færøerne. Det samme gør sig gældende for Arctic Voyager der i sidste uge landede 950 tons makrel til Havsbrún. Makrel som også er hentet i Færøsk farvand. Tilsvarende landede trawleren Gøtunes 1.800 tons makrel, ligeledes landet til Havsbrún. Trawleren Borgarin landede 2.100 tons makrel til Havsbrún og trawleren Norðingur landede en makrelfangst på 650 tons makrel til Havsbrún, som de også havde fisket ud for Færøerne. Alle trawlere her er efter landingerne, igen taget på makrelfiskeri.
I Kollefjord landede den grønlandske trawler Polar Princess i sidste uge en last på 950 tons makrel, som de har fisket i internationalt farvand. Her melder man også om et godt og fornuftigt fiskeri. Efter landingen er de igen at finde i makrelfiskeriet i internationalt farvand. Ligeledes landede et andet grønlandsk fartøj, Polar Amaroq, ligeledes i sidste uge en last på 570 tons makrel, som de tilsvarende har fisket i internationalt farvand. De har også haft et godt fiskeri og er som sin kollega igen at finde i makrelfiskeriet i internationalt farvand.