De færøske pelagiske trawlere fisker makrel, både i færøsk og i internationalt farvand. Fiskeriet betegnes i de fleste tilfælde som værende tilfredsstillende.
Trawleren Fram landede således i sidste uge en last på 160 tons makrel i Hvalba, som de har fisket ud for Færøerne. Her har de haft et godt og fornuftigt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel ud for Færøerne. Det grønlandske fartøj Tuugaalik landede 600 tons makrel i Ánirnar. Makrel som de har fisket i internationalt farvand. Også her er skipper og besætning tilfredse med resultatet og efter losningen blev kurs og fart atter sat til fiskeriet efter den hurtigt-svømmende fisk. Trawleren Norðborg landede 1.150 tons helfrossen makrel, som de har fisket ud for Færøerne. Også her melder man om et tilfredsstillende fiskeri.
Arctic Voyager kom i ugens løb ind med 550 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. Inden de tog til Fuglefjord for at lande, lossede man makrel, både i Hvalba og i Vestmanna. Trawleren Hoyvík landede i sidste uge en last på 300 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. her har man til gengæld haft et dårligt fiskeri, men dog uden af miste modet, for efter losningen er de atter tilbage på fiskeriet efter makrel.