Det er guldlaksen, der for tiden landes i de færøske havne. En fisk med meget store øjne, der lever sit liv på forholdsvis dybt vand mellem 100 og 600 meter.
I Klaksvik landede de færøske partrawlere Polarhav og Stjørnan 240 tons guldlaks, som de har fisket ud for Færøerne. Her har de haft et rimeligt godt fiskeri og så snart de havde landet tog de straks tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
I Toftir landede partrawlerne Eysturbúgvin og Vesturbúgvin i sidste uge en last på 220 tons guldlaks, som de havde fisket syd for Færøerne. Også her melder man om et godt fiskeri på turen og så snart de havde landet, tog de straks tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.