I ugen efter Nytår, er der igen kommet gang i industrifiskeriet efter blåhvilling, men der har også været flere landinger af makrel fanget i EU farvand ud for Færøerne.
Det var den danske pelagiske trawler Ruth, der i sidste uge landede en fangst på 1.400 tons makrel til Karmøy i Norge. Makrelen er hentet i EU farvand og efter landingen er de atter taget tilbage til EU farvandet efter flere makrel. Ligeledes havde danske Astrid også et godt fiskeri af makrel. De landede 1.000 tons makrel i Tvøroyri, efter et fiskeri i EU farvand ved Færøerne. Det samme gjorde danske Asbjørn fra Hirtshals, der også landede en pæn fangst på 1.300 tons makrel, som de landede til Varðin Pelagic på Tvøroyri. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel i EU farvand. Danske Isafold landede 1.550 tons makrel, som de også har fisket ud for Færøerne. Her landede man fangsten til Pelagos i Fuglefjord, inden de igen stævnede ud til fiskeriet i EU farvand ved Færøerne.
I Fuglefjord landede den færøske trawler Norðingur 1.900 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De landede fangsten til Havsbrún, hvor blåhvillingen går til industribrug. De har haft et godt fiskeri og efter losningen er man atter tilbage på feltet efter flere blåhvilling. Fagraberg landede 1.000 tons blåhvilling til Pelagos, hvor fisken skal anvendes til konsum. Også her har man fisket ud for Færøerne og de er atter taget tilbage til fiskefeltet ud for Færøerne efter makrel. Trawleren Arctic Voyager landede 800 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. Fangsten blev også her landet til Pelagos. Borgarin landede i sidste uge en last på 2.100 tons blåhvilling, som de også har fisket ud for Færøerne. Også her er man tilfredse med resultatet og man er efter losningen til Havsbrún atter taget tilbage til fiskefeltet. Det samme har trawleren Høgaberg, der landede i 900 tons blåhvilling til Pelagos, hvor fangsten også her blev landet som konsum. Et tilfredsstillende fiskeri som de fortsætter med efter losningen.
I Tvøroyri landede Finnur Fríði en last på 800 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri, og efter losningen af fangsten til konsum til Vardín Pelagic, har de atter sat kurs og fart til fiskeriet ud for Færøerne efter blåhvilling. Det samme gælder for trawleren Tróndur í Gøtu der i sidste uge landede 750 tons blåhvilling til Vardin Pelagic, der anvender blåhvillingen til konsum. Også her er man atter taget ud efter blåhvilling ud for Færøerne. Trawleren Gøtnes landede 800 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri, hvor de landede fangsten til konsum hos Varðin Pelagic.