Sejen, der overvejende lever af plankton og lyskrebs samt yngel af sild og brisling, lever på mellem 150 til 200 meter dybde, findes oftest i stimer, der vandre omkring, gerne efter sildestimerne. De færøske fiskere partrawler gerne efter sejen, som de traditionelt fanger mange af.
I Tórshavn landede partrawlerne Jaspis og Ametyst 140 tons, hvoraf det meste i fangsten var sej. De har haft godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. I Klaksvík landede partrawlerne Grønanes og Smaragd 120 tons, hvoraf den overvejende del også var sej, som de har haft et rigtig godt fiskeri af. De tog da også straks afsted til fiskeriet igen, efter losningen. I Runavík landede partrawlerne Stelkur og Bakur 170 tons overvejende sej, som de har haft et godt fiskeri af. Også her er man taget tilbage til fiskeriet efter sej straks efter losningen.