På fiskemelsfabrikken Havsbrun i Fuglefjord modtager man for tiden den lille proteinfisk blåhvilling, fra et begyndende fiskeri i og omkring farvandet rundt Færøerne.
Danske Ruth fra Hirtshals landede i ugens løb en last på 1.700 tons blåhvilling, som de har fisket i EU farvand. De har haft godt fiskeri, og landede fangsten til Havsbrún i Fuglefjord. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling. Den pelagiske trawler Gitte Henning 1 landede i sidste uge en last på 700 tons blåhvilling til Havsbrún, som de har fisket i EU farvand. De har fået påbegyndt fiskeriet af blåhvilling i færøske farvand, men fangsterne var så små og få, at der ikke var meget at hente her. Så snart de havde landet tog de dog tilbage til fiskeriet efter blåhvilling. De forsøger sig atter engang i færøsk farvand.
Islandske Børkur landede i sidste uge en last på 100 tons blåhvilling. De fik problemer undervejs i fiskeriet, og måtte på værft i Fuglefjord for at reparere. Så snart det var tilendebragt, tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Arctic Voyager landede i sidste uge en last på 1.900 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri under Færøerne