Det bliver forhåbentligt en udvikling, der også kan have stor betydning for det danske havmiljø. I takt med at byerne vokser, og skybrud bliver hyppigere, er de gamle kloaksystemer under pres. Det bør Miljøorganisationerne i endnu højere grad interessere sig for.
Det er derfor på tide, at vi kaster et kritisk blik på, hvordan disse systemer påvirker vores vandmiljø, og samtidig kunne det være en opfordring til miljøorganisationerne, om hvad de i stedet bør fokusere på for at beskytte havmiljøet og havnaturen bedre.
Udfordringer med ældre kloaksystemer er store. De kommunale kloakker, er de fleste steder forældede systemer, der er anlagt for over 100 år siden. De var oprindeligt designet til at håndtere en befolkning på fire millioner. I dag bruges systemerne af langt flere, hvilket fører til hyppige overløb under kraftige skybrud og regnskyl.
Regnvand og spildevand løber stadig og ofte sammen i de samme rør, der resulterer i ved overløb, at urenset kloak- og spildevand frigives direkte i naturen, hvilket medfører udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor.
Det har store miljømæssige konsekvenser, for udledningen af kvælstof og fosfor fører til eutrofiering, algeopblomstring og iltsvind i de modtagende vandmiljøer. Derudover kan rensningsanlæggene udlede drivhusgasser, tungmetaller, organiske forurenende stoffer og mikroplastik, alt efter teknologien og driften af de enkelte rensningsanlæg.
Det reviderede byspildevands-direktiv
Det nye direktiv bygger på princippet om »forureneren betaler« og kræver, at de virksomheder, der belaster vandmiljøet – fx medicinal- og kosmetikindustrien – skal dække omkostningerne for opgradering af rensningsanlæggene til fjerde rensetrin. Dette direkte incitament skal reducere miljøbelastningen og sikre, at forurenende stoffer betales af dem, der forårsager dem.
I 2025 har MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) fokus på:
- Rent vand og ren luft
- Håndtering af miljøfarlige stoffer
- Klima og bæredygtig udnyttelse af ressourcer
- Beskyttelse af biodiversiteten
Tilskudsmidlerne i MUDP skal støtte virksomheder, der investerer i innovative teknologiske løsninger, og på den måde styrke Danmarks førerposition inden for det grønne område. Dette er et vigtigt redskab, der kan bidrage til at afbøde de negative konsekvenser af ældre kloaksystemer og overløb, samtidig med at det fremmer cirkulær økonomi.
Selvom miljøorganisationerne ofte har fokus på de store forureningskilder som industri og landbrug, bør de ikke overse den betydelige rolle, som de kommunale rensningsanlæg spiller.
Nøglepunkter, organisationerne bør rette opmærksomheden mod, inkluderer:
Overvågning af kloakoverløb:
Hyppige overløb fra kombinerede systemer kan frigive store mængder næringsstoffer og forurenende stoffer direkte ud i vandmiljøet. Der bør etableres strengere overvågningsmekanismer og opdaterede standarder for disse anlæg.
Teknologisk opgradering
Selvom mange moderne rensningsanlæg har forbedret deres behandling, er der stadig potentiale for innovation. Miljøorganisationerne kunne samarbejde med MUDP og andre aktører for at fremme teknologiske løsninger, der minimerer udledninger og udnytter ressourcer bedre.
Helhedsorienteret indsats:
I stedet for at fokusere udelukkende på landbrugets afstrømning eller industriens udledninger, bør miljøorganisationerne også engagere sig i debatten om de kommunale anlæggers bidrag til eutrofiering, iltsvind og algeopblomstring. Et samlet miljøperspektiv, der inkluderer alle kilder, kan skabe mere effektive løsninger.
Kritisk dialog med myndighederne:
De komplekse ansvarsområder – hvor kommuner, stat og private operatører deler opgaven – kræver, at miljøorganisationerne arbejder for øget gennemsigtighed og et bedre informationsflow. Dette vil gøre det nemmere at identificere de reelle presfaktorer på vores havmiljø og sætte effektive tiltag i værk.
Det reviderede byspildevands-direktiv og initiativer som MUDP repræsenterer et skridt i retning af en mere bæredygtig håndtering af vores vandressourcer. Men for at beskytte det danske havmiljø og havnaturen må miljøorganisationerne udvide deres fokus til også at omfatte de kommunale rensningsanlæg.
Disse anlæg udgør, på trods af deres modernisering, en væsentlig – omend ofte overset – kilde til miljøpåvirkning. Ved at engagere sig i en helhedsorienteret debat om alle presfaktorer kan vi sikre, at vores vandmiljø ikke blot overlever, men også trives i fremtiden.
