EU`s fælles Fiskerireform blev vedtaget ved et trepartsmøde tidligt torsdag morgen

EU`s fælles Fiskerireform blev vedtaget ved et trepartsmøde tidligt torsdag morgen

Det var da også en synligt lettet Fiskerikommissær Maria Damanaki og en ikke mindre tilfreds irsk minister Simon Coveney, der torsdag morgen gik til pressemødet, for at bekendtgøre resultatet og enigheden om EU`s fælles fiskeripolitik og reformen af samme.
”Kommissionen har her til morgen, sammen med Europa-Parlamentet og Rådet, indgået en aftale om reformen af den fælles fiskeripolitik, under det irske formandskab,” sagde den irske minister Simon Coveney i en kommentar til aftalen og fortsatte, ” denne morgen er vi nået til enighed om at levere en ny fiskeripolitik, der søger at genopbygge vores fiskebestande og beskytte fiskerne og de lokalsamfund, der er afhængige af fiskeriet som en levevej,”

Ifølge Damanaki betyder aftalen blandt andet også, at vi kommer til at se at fiskeriet vil ændre sig radikalt de næste år. ”vi kommer også til at se på fiskeriet på en helt ny måde. Vi vil se fiskebestandene nå et bæredygtigt niveau og vi vil tilpasse vores fiskerimuligheder efter den videnskabelige rådgivning. Vi stopper udsmidet af fisk og gør derfor op med at smide døde fisk tilbage i havet. Vi kommer til at fiske efter de samme principper, når vi fisker i udlandet.”

Fiskerikommissæren fotsatte, ”beslutningsprocesserne der i dag finder sted i Bruxelles, vil fremover blive aftalt individuelt med de regionale myndigheder og løsningerne vil være mere specifikke og skræddersyede efter de lokale forhold. Ligeledes vil EU ændre markedspolitik, det skal ske ved at forbrugerne informeres bedre, så fiskerne kan få den rigtige pris for deres fangster. Reformen er i det hele taget, en stærk drivkraft for vækst og beskæftigelse på et tidspunkt hvor Europa mest har brug for det, ” slutter Maria Damanaki, der nu efter eget udsagn, nu skal implementerer og forestå gennemførelsen af reformerne til bedste for industrien, borgerne og for Europas økonomi.