EU og Norge er i tiden involveret i en intens strid om makrelkvoter, og EU truer nu med »passende foranstaltninger« i sagen. EU’s fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius har rettet skarp kritik mod Norge i et brev til den norske fiskeriminister Bjørnar Skjæran.
I brevet beskylder Virginijus Sinkevicius Norge for at overfiske makrel og påpeger, at Norge har tildelt sig selv en andel på 31,99 procent af den samlede makrelkvote aftalt mellem kyststaterne, herunder EU, Norge, Storbritannien, Island og Færøerne, for 2022. Dette er en stigning på 42 procent i forhold til fiskeriaftalen indgået i 2014, hvilket frustrerer den europæiske fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius.
Han hævder, at dette underminerer andre kyststaters bestræbelser på at etablere stabile makrelkvoter, og manglen på en aftale strider mod FN’s havrets-konvention, understreger fiskerikommissæren.
Uenigheden om makrelkvoterne begyndte, da aftalen fra 2014 udløb i 2020. Siden da har Norge og EU kæmpet om fordelingen af den stigende værdifulde makrelbestand i Europa.
Makrelbestanden er ændret i de seneste år, og der er nu flere makrel i norske farvande, hvilket ifølge Norge giver dem ret til at øge fangsten. Dette skaber dog problemer for EU-fiskerne, da der vil være mindre makrel til rådighed i internationalt farvand.
Virginijus Sinkevicius udtrykker dyb bekymring over de økonomiske konsekvenser for EU’s fiskerflåde og truer med passende foranstaltninger, uden at præcisere yderligere, hvad det går ud på.
Den Norske fiskeriminister Bjørnar Skjæran afviser kritikken og fastholder, at Norges kvote er baseret på mængden af makrel i deres økonomiske zone. Han håber på mere realistiske krav fra EU side i de kommende forhandlinger, som starter den 26. september 2023.
Norge anerkender også, at der i øjeblikket er et overfiskeri af makrel, men mener, at en ny aftale bør tage højde for makrelens migrationsmønstre for at undgå overfiskeri. Forhandlingerne vil fortsætte til efteråret, men parterne forventes ikke at opnå deres primære mål på grund af de store værdier, der skal fordeles.
Udover makrelkvoterne strides Norge og EU også om fordelingen af torskekvoterne, hvor Norge har magt til at bestemme, hvor meget torsk EU kan fiske i visse farvande, herunder området omkring Svalbard. EU har været utilfreds med deres kvoter efter Storbritanniens exit fra EU, og Norge har krævet betingelser for øget kvote, såsom bæredygtige fiskemetoder, hvilket har skabt yderligere uenighed.