I Danmark lever 10 dyre- og plantearter, som EU nu forpligter os til at bekæmpe. Til gengæld kan vi slippe for arter, der truer vores natur og økonomi.
Signalkrebs, Vaskebjørn, sumpbæver, gul kæmpekalla og hårfrugtet bjørneklo. Det er blot nogle af de ti dyr- og plantearter, man i dag kan opleve i den danske natur eller i danske haver, men som fra næste år skal bekæmpes og helst udryddes helt.
De optræder på en ny liste over dyr og planter, som alle EU-lande fremover er forpligtet til at holde Europa fri for. Listen blev vedtaget i EU i dag. Der er 37 arter på listen. De er invasive – det vil sige, at de ikke hører hjemme i Europa, og de kan gøre stor skade på den oprindelige europæiske natur og økonomi. Det bliver også forbudt at handle med disse arter.
Vi bruger enorme beløb på at bekæmpe invasive arter i de enkelte lande. De ødelægger vores natur, og de truer store økonomiske interesser. Derfor skal vi gå sammen i EU om en fælles indsats og fælles regler, så der er større chance for at få has på dem, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
I forbindelse med listen har EU vurderet, at der bliver brugt 90 mia. kroner årligt på at bekæmpe invasive arter i EU.
For os er det vigtigt, at de i Sydeuropa bekæmper den asiatiske hveps. Hvis den når til Danmark, kan den udslette danske bier, forhindre bestøvning og true gartnerierne. På samme måde kan vi nu være trygge ved, at englænderne og italienerne bekæmper grå egern, inden det når til Danmark, hvor det vil udrydde det røde egern og påføre dansk skovbrug store tab, fordi det æder træernes bark, siger Eva Kjer Hansen.
Skulle man have et kæledyr, der står på EU-listen, kan man beholde dyret, til det dør. Det må dog ikke yngle, og man skal sikre sig, at dyret ikke kan slippe ud i naturen. Har man planter i haven, der er på listen, skal de fjernes.
Miljø- og fødevareministeriet vil næste år udsende en konkret plan for, hvordan indsatsen skal udmøntes i Danmark. Naturstyrelsen er ved at forberede en kampagne, der til næste år skal orientere bl.a. haveejere, dyrehandlere og zoologiske haver om, hvad der er uønsket, og hvordan man kommer af med det.
De 10 danske arter er:
Hårfrugtet bjørneklo, gul kæmpekalla, muntjak, vaskebjørn, sumpbæver, skarveand, signalkrebs, kinesisk uldhåndskrabbe, båndgrundling og sumpskildpadden terrapin.
De øvrige 27 arter er:
Amerikansk oksefrø, java manguster, asiatisk hveps, kinesisk sovekutling, amerikansk flodkrebs, Orconectes virilis (krebs, intet dansk navn ), Louisiana-flodkrebs, marmorkrebs, slør-partenium (Parthenium hysterophorus), spydbladet pileurt (Percaria perfoliata), gråt egern, hellig ibis, indisk krage, kujibønne, næsebjørn, ørkenkorsrod, ræveegern, rødbuget egern, sibirisk jordegern, Sosnowski's bjørneklo, tykstilket vandhyacint, Carolina cabomba (Cabomba caroliniana), asiatisk centella, stor vandguirlande, Uruguay ludvigia (Luwigia grandiflora), krybende ludvigia (Ludwigia peploides), papegøjefjer.
I Danmark findes også invasive arter, som ikke står på EU-listen, f.eks. mårhund.
