Ikke alle i Grønland, ser Grønlands fiskeriaftale med EU i de kommende år indtil 2026, som en lukrativ handelsaftale for Grønland. Flere mener, at Grønland kan tjene det samme på selv at opfiske kvoterne, istedet for at sælge dem til EU. IA’S (Det socialistisk selvstændighedsparti Inuit Ataqatigiit) mener man istedet bør hjemtage fiskekvoterne.
EU’s aftale med Grønland på fiskeriområdet, løber mellem januar 2021 til og med december 2026. Her er Grønland stillet 146,6 mio. kroner i udsigt det første år, hvor 12 industri-trawlere fra forskellige EU-lande kan fiske i Grønlandsk farvand.
Herefter vil betalingen stige yderligere. Aftalen vil ialt indbringe Grønland ca. 736 mio. kroner over seks år iflg. EU og Grønland.
»Det er alt for lidt EU betaler for de grønlandske fisk.« Det skriver Knr.gl i dag og henviser til udtalelsen fra henrik Leth, formanden for Grønlandsk Erhverv, der til dagligt er direktør i fiskeriselskabet Polar Seafood A/S.
Ifølge den gamle aftale fra 1980’erne skulle EU nemlig kun have adgang til de kvoter, som Grønland ikke selv kan fiske op. Men sådan praktiseres aftalen ikke længere, skriver Knr.gl. Aftalerne bygger i dag istedet på, at EU skal fiske overskudskvoterne af det, som Grønland har. »Men det er ikke længere tilfældet, for EU er nu dybt afhængige af de grønlandske kvoter og de betaler efter min mening,» siger Henrik Leth, »alt for lidt i forhold til hvad vi selv kunne opnå.«
I det nye partiprogram fra IA (Inuit Ataqatigiit) præciseres dette, at alle grønlandske fiskekvoter istedet bør tildeles grønlandske ejere fremover. Noget som Grønlands Erhverv støtter fuldt ud. Hvilket direktøren fra Polar Seafood A/S også selv syntes er en rigtig god idé. Han mener ikke aftalen mellem Grønland og EU er balanceret nok.
»Istedet syntes det mere oplagt, at Grønland selv fisker »pengene« op,« siger han. Aftalen om fiskeriet, der er fra Grønlands udtræden af det Europæiske Fællesskab i 1985, har udviklet sig betydeligt og er i dag langt mere lønsomt og effektivt, hvilket bør komme de grønlandske fiskere til gode samt landets økonomi, end det gør i dag, siger Henrik Leth.
Beregninger fra det grønlandske Finansdepartementet, understøtter dette. »Der er lavet beregninger,« siger Henrik Leth videre, »der viser, at de 130 millioner kroner, man får årligt for fiskeriaftalen, udemærket kan betales af de grønlandske fiskere i form af skatter og afgifter. Hvis kvoterne overgår til Grønland igen,« siger Polar Seafoods direktør.
Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU er kun 3 måneder gammel hvor man i forhandlingsforløbet var præget af stor uenighed, så store, at EU på et tidspunkt i forhandlingerne truede Grønland, med at trække støtten på 239 mio. kroner om året til Grønlands uddannelsesområde, hvis ikke Selvstyret accepterede EU´s bud.
Derfor mener IA, at pga. af disse »billige« fiskekvoter til EU, bør man allerede nu forberede en ny aftale med EU. En aftale der enten skal hente alle grønlandske fiskekvoter hjem, minimere antallet af fiskekvoter til EU markant eller bytte nogle af dem med andre fiskekvoter i EU.
Grønland skal dog stadig kunne eksportere toldfrit ind i EU- ligesom det har været muligt siden midten af 1980’erne på grund af fiskeriaftalen.
Det mener Henrik Leth sagtens kan lade sig gøre, da EU i forvejen bejler til Grønland med deres interesse for Arktis. Så Henrik Leth gad godt se den EU-Kommission, der fastholdte, at som det eneste oversøiske land i EU ikke havde toldfri adgang, fordi de er sure på os over, at de ikke vil forære os nogle fisk.
