EU besøger FF Skagen

FF Skagen modtog henover efteråret hele to besøg af DG Mare, som er Europakommissionens departement for maritime anliggender og fiskeri.

Første besøg hos FF gav anledning til en diskussion angående bulkproblematikken. Andet besøg var et egentlig kontrolbesøg fra EU med det formål at kontrollere, hvorvidt de danske myndigheder nu lever op til EU’s krav om prøveudtagning til fastslåelse af bifangst.

Fokus på bulkproblematikken ved besøg fra EU
I oktober slog FF Skagen dørene op til produktionen samt gik med ombord hos nogle af deres leverandører, da generaldirektøren for DG Mare, Charlina Vitcheva, gæstede fabrikken. Det førte til en diskussion omkring bulk-problematikken, som generaldirektøren udtrykte forståelse overfor, men samtidig mener skal løses gennem mere brug af teknologi fremfor lempeligere regler.

DG Mare er EU­-kommissionens departe­ment for maritime anliggender og fiskeri. Til besøget i Skagen var selveste gene­raldirektøren Charlina Vitcheva mødt op sammen med folk fra hendes stab. Der­ udover var Fiskeristyrelsen, DPPO, DFPO og MID til stede.

Samlingen af den dan­ske fiskeribranche gav en solid baggrund for en diskussion omkring bulkproblema­tikken.

»Vi viste generaldirektør Charlina Vit­cheva, hvordan det fungerer hos FF Skagen, samtidig med, at vi forklarede, hvilke udfordringer der er på fiskernes vegne i forbindelse med bulkproblema­tikken. Hun udtrykte forståelse for beho­vet for at finde en løsning,« siger direktør for DPPO, Esben Sverdrup-Jensen.

Bulkproblematikken kort fortalt
Selve bulkproblematikken går kort fortalt ud på, at fiskerne ifølge EU’s kontrolfor­ordning skal angive et estimat på mæng­den af bifangst. Hvis der fanges mere end 50 kg af en anden art, skal dette no­teres i logbog med maksimalt fem pro­cents afvigelse.

Kontrolforordningen er oprindeligt blevet skabt med udgangspunkt i konsumfisk, som udgør omkring 95 % af alle landin­ger i EU, og som – vigtigt at bemærke – bliver landet i kasser. Det er netop dette, der skaber problemer i industri-fiskeriet, hvor der fanges mellem 500 og ­1000 tons ad gan­gen, som sidenhen pumpes direkte ind på fabrikkerne.

DG Mare

Umuligt at holde sig inden for loven
»Det er ganske enkelt umuligt at sige for fiskerne, om der er 20, 60 eller 100 kg bifangst i lasten, og derfor kan det ikke blive andet end fiskerens bedste bud. Det skaber en situation, hvor fiskeren ikke kan undgå at overtræde reglerne, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Det skaber også et meget stresset arbejds­-miljø om bord, både for skipper og be­sætning,« siger direktør for DPPO, Esben Sverdrup­-Jensen.

Han var en af de mange fremmødte, der var med til at forklare, at det er kræn­kende for fiskernes retssikkerhed, at de i princippet ikke kan gå på arbejde uden at risikere at bryde loven.

»Vi forsøger at få EU’s kontrolforordning til at give plads til denne type fiskerier. Vi vil have nogle regler, der giver fiskerne ri­melige muligheder for at angive mæng­der i logbogen uden at risikere at bryde reglerne. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at Danmark ikke leder efter en ladeport, da bifangsterne sta­dig kontrolleres af 3. part på land,« siger Esben Sverdrup­-Jensen.

Hos Marine Ingredients Denmark er der også blevet arbejdet på at finde en løs­ning længe.

»Vi har længe været klar over problem­-stillingen med den lave tolerance på re­gistrering af bifangst i logbogen hos fiskerne, hvorfor vi i MID gik aktivt ind for at finde en enkel og effektiv løsning på artskontrollen, da styrelsen bragte kravet om artskontrol på banen i begyndelsen af 2019. Lovgivningen er helt klar på, at industrien har ansvaret for artskontrollen. Vi mente som industri, at vi ved uvildig tredjepartskontrol bedst kunne løse op­gaven med at fastlægge mængder af for­ skellige arter, som uundgåeligt forekom­mer i fiskeriet, og derved bidrage til, at kravene til registreringer ombord kunne gøres rimelige for fiskerne,« siger Anne Mette Bæk, direktør for MID.

Fiskeristyrelsen er på sagen i EU
Også fra de danske myndigheders side arbejdes der på højtryk for at komme i mål med en ny løsning for de pelagiske fiskere.
»Bulkproblematikken er i øjeblikket et af vores vigtigste indsatsområder. Vi sam­arbejder med erhvervet, og vi er i dialog med Søren Gade (næstformand i Fiske­riudvalget i EU parlamentet) og de øv­rige parlamentsmedlemmer og Kommis­sionen. Vi forsøger at få dem med ind i maskinrummet af dette særlige, primært danske fiskeri, som mange ikke har så stort kendskab til. Det gør vi ved at syn­liggøre og konkretisere vores indsatsom­råder med bl.a. videomateriale og simple foldere, der forklarer problemet og hvad vi foreslår. Min fornemmelse er, at det har været meget hjælpsomt,« siger direk­tør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller.

Svar fra Charlina Vitcheva
Hjemvendt efter besøget i Skagen er generaldirektøren for DG Mare, Char­lina Vitcheva, vendt tilbage med svar på, hvorvidt bulkproblematikken vil blive til­godeset i den revidererede kontrolfor­ordning, som forventes klar i 2022 og fuldt implementeret efter yderligere et år eller to.

»Kommissionen har ikke foreslået nye regler om tolerancemargen for bifangst i vores forslag til en revideret kontrol­forordning. Jeg benægter ikke, at usor­terede fangster af små pelagiske og in­dustrielle arter byder på specikke ud­ fordringer. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at anerkende det vigtige ansvar, der følger med de enorme kvoter og mængder, der fanges i dette fiskeri, her­ under bifangster af arter, der kan være mere sårbare. Hvis industrien ønsker at fortsætte med at have adgang til disse fiskerimuligheder, skal de tage fat på de udfordringer, der er forbundet med nøj­agtig fangstrapportering. Det betyder, at man samarbejder med de nationale myndigheder om at forbedre praksis om bord, at sikre fuld gennemsigtighed om fangster, bifangster og genudsætninger og at investere i nye teknologier, når det er nødvendigt. Kommissionen er klar til at diskutere alle ideer til smarte løsnin­ger,« siger generaldirektør i DG Mare, Charlina Vitcheva.

Hun understreger, at der er et presse­rende behov for at gøre mere for at øge nøjagtigheden af fangstrapporteringen, og at løsningen ligger i brugen af den nyeste teknologi.

»Jeg mener, at den bedste løsning på problemet fremadrettet ligger i brugen af tilgængelige og især nye teknologier, som EU­midler er tilgængelige for gen­nem Den Europæiske Hav­ og Fiskeri­ fond,« siger Charlina Vitcheva.