Under debat-indlæg i Altinget.dk, kommer faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen med denne usædvanlig opfordring til vores Miljøminister Magnus Heunicke (S) – glem kvælstof.
For i de sidste 15 år er der, trods mange byrder på landbruget, ikke sket nævneværdige ændringer i kvælstofudledningen og Jørgen Evald Jensen mener derfor, at det er på tide at Miljøministeren indser, at man skal droppe det ensidige fokus på kvælstof og i stedet få fokus på andre relevante pres-faktorer for vandmiljøet, skriver den faglige direktør for Bæredygtigt landbrug.
Han understreger videre, at det nu er på tide at Miljøminister Magnus Heunicke (S) ser på andet end bare kvælstof, hvis vi skal sikre at vandmiljøet får en god økologisk tilstand, skriver han. Han peger på, at når der ikke er nået nævneværdige fremskrift i den nuværende kvælstofreduktion, så burde man måske være mere parat til at se på nye måder at forhindre forureningen af vores vandmiljø.
Men er den nye miljøminister parat til denne udfordring? spørger Jørgen Evald Jensen. For Miljøministeriets egen Novana-rapport har i mindst 15 år i træk vist, at der ikke er sket nogle ændringer i kvælstofudledningen til vandmiljøet – på trods af alle de gennemførte virkemidler (byrder), der er lagt på landbruget i form af mellem- og efterafgrøder og ekstra-ekstra efterafgrøder – kaldet pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder, er der ikke sket det helt store.
Men hvad så? Disse tiltag skulle jo netop reducere kvælstofudledningen, som imod internationale eksperters råd, der hele tiden har været den danske målestok for vandmiljøet. Alligevel er års-udledningen konstant. Derimod er årstidsvariationen ændret. Udledningen i det mere robuste efterår er mindsket, mens udledningen er øget i de følsomme forårsmåneder.
Det sker, fordi de meget store krav om efterafgrøder skubber landmandens sædskifte fra vintersæd til vårsæd og derved efterlader marken sort og uden planter, der kan suge næringsstoffer op, netop i de følsomme forårsmåneder.
- Hvornår vil ministeren se på, at de store arealkrav om efterafgrøder faktisk er et problem for vandmiljøet?
- Hvornår vil ministeren se på, det ensidigt fokus på kvælstof ikke medfører, at man lever op til EU’s vandmiljøplan for en god økologisk tilstand?
- Hvornår er ministeren parat til at se på, om det nu i virkeligheden er kvælstofudledningen, der er den store synder?
De internationale eksperter påpegede allerede dengang tilbage i 2017, at der var mange andre pres-faktorer, der skulle ses på i vandmiljøet, end blot kvælstof-forureningen.
Det kommer nu med en ny såkaldt »second opinion«.
- Men er miljøministeren parat til at lytte til de internationale råd denne gang?
Alle relevante presfaktorer for vandmiljøet skal medtages, hvilket betyder, at også fosfor, vandplanter, invasiv arter, skibs-trafik samt spildevand og kloakudslip (overløb), skal indgå i indsatser for at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. Ligeledes bør der tages hensyn til de særlige forhold, der er i de enkelte vandområder. Siden 2017 er der desuden gjort betydelige fund af PFOS og PFAS i vandmiljøet og grundvandet, derfor er det særdeles aktuelt at høre miljøministeren, hvornår han vil sikre, at Danmark opfylder vandrammedirektivets krav om regelmæssige kemiske analyser for en række stoffer i vandmiljøet. Hvordan vil ministeren begrænse mikroplast fra dæk-rester, som ledes med regnvandet til havmiljøet? Det har fået øget aktualitet, da mange kommuner i øjeblikket arbejder på at separerer overfladevand fra kloakvandet.
De samme EU-krav om målinger gælder også for spildevand. Hvornår sikres det, at også udledninger fra spildevand måles for de påkrævede prioriterede stoffer? Hvordan sikres det, at selskaberne får foretaget målinger og godkendelser på alle overløbsbygværker for spildevand? Og hvordan vil ministeren sikre, at ansvaret og regningen for overløb fra urenset spildevand lander hos de spildevandsselskaber, der ikke har styr på det, og ikke i samfundet generelt?
Det kan man hurtigt få styr på
Der eksisterer rensningsforslag, som kan igangsættes forholdsvist hurtigt og effektivt. Det drejer sig om:
- minivådområder (det giver en effektiv rensning af alle næringsstoffer – hvis der altså er næringsstoffer fra arealerne at rense væk)
- muslingeopdræt. (Det kan fjerne meget store mængder næringsstoffer årligt)
- Samtidig kan man rette fokus på arbejdet med at udplante ålegræs
- Samtidig kan man rette fokus på et bedre balanceforhold mellem kvælstof og fosfor
- Og endeligt kan man rette fokus på en bedre udnyttelse af husdyrgødning via biogasanlæg
Her ligger problemet – for en forbedret godkendelsesprocedure samt en fjernelse af de stramme og snævre administrative regler. Er ministeren parat til at se på mulighederne for at gøre reglerne på disse områder mere smidige?
Det bliver interessant at følge.
Debatindlæg i altinget Debat af faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug Jørgen Evald Jensen – link her
