Det er ikke hver dag en fisker lander på Rådhuspladsen. Ikke desto mindre skete det lørdag den 10. september, hvor fisker Ebbe Stensberg Jensen fra bomtrawleren RI 78 Kathrine Helt, sammen med Thorsminde Borgerforening, rev han en dag ud af kalenderen, for at vise hvordan en fisk skulle skæres og tilberedes.
Helt i fiskens tegn var rammerne sat på det største og smukkeste torv i Danmark, Rådhuspladsen. Der havde Fiskebranchen i Danmark sat vestjyske fiskere stævne og sat fokus på dansk vestkystfiskeri, jysk fiskebearbejdning, og hvordan en fisk bliver tilberedt i køkkenet.
Der blev stegt rødspætter og der blev pillede hesterejer, alt imens folk stimlede sammen om standene, hvor snakken gik lystigt. Der blev svaret på mange spørgsmål fra de interesserede forbipasserende københavnere, som pludseligt fik bragt Nordsøens friske naturprodukter lige til døren.
Der var underholdning ved Tørfisk, og de kendte Price brødre tryllede længere henne på ”pladsen”, med deres fiskeretter. Så der var en konstant summen af de mange aktiviteter sammen med god vestjysk musik.
Det blev en kæmpe succes, der blev udleveret ikke mindre end 7000 smagsprøver af rejer, som var fordelt på 3 varianter. Ligeledes blev der fra Thorsminde teltet serveret 10.000 portioner stegt rødspætte.
At arrangementet havde opfyldt sin målsætning, fortæller Ebbe Stensberg Jensen bedst ved, at når smagsprøverne var udleveret og snakke forstummet, var den sidste bemærkning altid, ”I kommer vel igen til næste år”. Det luner godt at høre, selv for en garvede vestjyde. ”Så har det været det hele værd.”