Ny norsk rapport advarer: Uden store opgraderinger af Norgeskystens elnet kan fremtidens lavemissions-teknologier i havbrug slet ikke tages i brug
Norges havbrugssektor står over for en helt ny udfordring og det er ikke manglende teknologi, og heller ikke manglende investeringsvillighed — men et elnet, der er ved at nå sin maksimale kapacitet. Det viser en ny national rapport fra Menon Economics, bestilt af den norske Fiskeri- og Havbruksnæringens Forskningsfinansiering (FHF).
Ifølge rapporten er de nye, mere miljøvenlige opdrætssystemer — som lukkede og semilukkede anlæg, nedsænkbare bure og offshore-teknologier — så strømkrævende, at de slet ikke kan rulles ud i større skala med den nuværende infrastruktur.
»Elnettet er ikke bygget til den vækst, vi ser nu,« fortæller en ny national rapport fra Menon Economics
Nordnorske og vestnorske havbrugsregioner melder allerede i dag om elnet i fuld belastning. Ventelister for selv små tilslutninger er blevet almindelige.
Projektleder Oddbjørn Grønvik fra Menon Economics siger det klart: »Norges kystnære elnet er ikke bygget til den vækst og teknologiske omstilling, vi ser i sjømatsektoren. I flere vigtige områder er der ganske enkelt ingen kapacitet tilbage.«
Teknologierne findes – men strømmen gør ikke
De nye opdrætstyper er vigtige værktøjer for sektoren:
- lukkede og semilukkede systemer
- nedsænkbare bure
- offshore-havbrug
Alle kræver betydeligt mere strøm end traditionelle åbne netbure.
Men uden strøm ingen omstilling
Rapporten anslår, at elforbruget i norsk havbrug og forarbejdning kan stige med op til 140 procent frem mod 2040. I dag bruger branchen ca. 1.000 MW. Behovet kan i 2040 ligge mellem 1.500 og 2.350 MW.
Branchen har advaret længe
Hos FHF er meldingen entydig: Virksomheder i hele værdikæden oplever, at manglende netkapacitet direkte stopper nye projekter.
Øyvind Hilmarsen fra FHF siger: »Denne rapport bekræfter det, industrien længe har sagt: Havbruget kan ikke omstille sig eller vokse uden store opgraderinger af elnettet.«
Manglende kapacitet betyder:
- udsatte eller stoppede udvidelser
- forsinket elektrificering
- langsommere indførsel af lavemissions-teknologier
- dårligere muligheder for at forbedre fiskevelfærd og biosikkerhed
Betydning for hele Europa
Da Norge er Europas største leverandør af laks og andre havbrugsprodukter, rammer flaskehalsen ikke kun Norge. De teknologier, der nu holdes tilbage af et svagt elnet, er centrale for Europas strategi inden for grøn omstilling, bedre havmiljø, fiskehelse og en robust fremtidig fødevareforsyning.
Elnettet er stopklodsen – ikke teknologien
Rapporten konkluderer, at det ikke er innovationen, der mangler, men infrastrukturen.
Opgraderinger tager:
- 7–15 år for regionale net
- 10–20 år for transmissionsnet
- En tidsramme, der risikerer at bremse udviklingen markant.
- Hilmarsen opsummerer:
»Uden mere kapacitet vil elektrificering og innovation gå i stå. Elnettet er helt afgørende for fremtidens bæredygtige havbrug.«
