Ny forskning fra DTU Aqua viser en sammenhæng mellem ekstremt gode årgange for tobis og en anderledes vandstrøm i Nordsøen ved Doggerbanke i februar måned.
Det er konklusionen i en videnskabelig artikel udgivet i Marine Ecology Progress Series under: Oceanographic flow-regime and fish recruitment – reversed circulation in the North Sea coincides with unusual strong sandeel recruitment der er skrevet af Ole Henriksen, Asbjørn Christensen, Sigrún Jónasdóttir, Brian R. MacKenzie. Kristian Ege Nielsen, Henrik Mosegård og Mikael van Deurs i et projekt finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.
Det er spændende læsning omkring undersøgelsen, hvor man specielt i fire år ud af 24, har observeret ekstremt mange tobis på Doggerbanke. Specielt for de gode år var, at alle fire år var vandstrømmen omvendt i februar, hvor de første æg klækker.
Nogle år er der tobis nærmest overalt. Der er rigeligt til alle, både fugle, hvaler, større fisk og fiskere. Mængden og kvoterne for den lille, vigtige protein-fisk tobis varierer meget fra år til år. Og ind imellem er der år, som ikke bare er gode tobis-år, det er simpelthen og uden underdrivelse ekstremt gode tobis-år.
Der er fundet en vigtig fællesfaktor for de ekstremt gode tobis-år, fortæller Ole Henriksen, der har lavet studiet som en del af sin ph.d. på DTU Aqua. Han siger blandt andet, »der er en sammenhæng, der er så god og sikker, at det nærmest passer pr. år. Sammenhængen er meget mere tydelig end de andre indikatorer for tobis, vi har set på. Det passer nærmest år til år«, forklarer en tilfreds DTU forsker.
Omvendt vandstrøm når æggene klækker
Forskerne har bl.a. set på tobismængden, fiskenes alder, fødeemner og oceanografiske data så som vandtemperatur og vandets strømning i årene fra 1990 til 2013. I den periode har man talt fire ekstremt gode årgange for tobis, og hver gang var der en periode i februar, hvor vandet løb modsat den retning, det normalt løber ved Doggerbanke.
»Februar er den måned, hvor de allertidligste tobislarver lige er klækket ud af deres små æg. Der har man de her små, skrøbelige, allerførste larver fra årets reproduktion, som kommer ud på et tidspunkt, hvor vilkårene kan være ret barske,« fortæller Ole Henriksen og understreger videre, at undersøgelsen desværre ikke er designet til at svare på den direkte årsag til, at netop omvendt vandstrøm skaber gode forhold for tobislarver i februar«.
Mikroskopiske øresten
For at finde ud af, præcis hvornår tobiserne klækker, undersøgte forskerne øre-sten fra tobislarver fra tre forskellige års overvågningstogter. De bittesmå øre-sten blev pillet ud af de få cm lange larver. I mikroskopet kunne man så tælle ringe, som på et træ. En ring for hver dag, de havde levet. Og dermed kunne forskerne fastslå, hvornår larverne var klækket.
»De klækker både i februar og marts og nogle i april. Men vi så ingen sammenhæng mellem ekstremt mange tobiser og ændret vandstrøm i marts, som det var tilfældet med ændret vandstrøm i februar. Det ser ud til, at hvis de, der klækker i februar, overlever, kan man få en rigtig stor bestand ud over det sædvandlige i nogle år,« siger Ole Henriksen om undersøgelsens resultat.
Ændring i vandstrømning
De fire ekstreme årgange 1994, 1996, 2001 og 2009 springer i øjnene med den omvendte vandstrømning i februar. Derudover viser analyserne også, at der siden 2002 har været en ændring i strømningstypen, som kan have en sammenhæng med en tendens til gennemsnitligt færre tobis i de år, hvor der ikke er ekstremt mange.
»Der skete noget tilbage i 2002. En ændring som også går igen i tobisdataerne og som man også kan løse ud af vores artikel. Lige præcis det år skifter det fra ét strømningsmønstre til et andet. Det strømningsmønster, der var før, gav bedre gennemsnitlig tobisproduktion end man har oplevet efter 2002«, forklarer seniorforsker Mikael van Deurs fra DTU Aqua. Han er medforfatter på studiet og ph.d. vejleder. »Med det her studie kan vi se, at flere og flere indikationer underbygger teorien om, at Nordsøen i dag er en anden Nordsø, end den var i 1980’erne og 1990’erne«, understreger Mikael van Deurs og nævner samtidig, at det seneste særligt gode tobis-år i 2016, ikke er medtaget i studiet.
Der findes flere arter af tobis. Den væsentligste, som er undersøgt i artiklen, er Ammodytes marinus. Fiskene lever primært på sand- og grusbund, de bliver ca. 15-20 cm lange. de danske fiskere har ca. 90 % af EU-kvoten for tobis i Nordsøen, hvor fiskeriet fortrinsvis foregår fra april til juli måned. Tobis er ikke en spisefisk men har istedet betegnelsen industrifisk. Den bruges primært til produktion af fiskeolie og fiskemel, som indgår i fiske- og dyrefoder m.v. DTU Aqua samler hvert år data om tobisbestanden, blandt andet fra overvågningstogter. Disse data bidrager til den fælleseuropæiske bestandsovervågning, som foretages af det internationale havundersøgelsesråd ICES. Kilde: DTU Aqua FiskerForum.dk
