Ekspertgruppen anbefaler, at der stiles mod et afgiftsniveau eller en kombination af afgifter og tilskud, som sikrer en CO2-reduktion i 2030 på ca. 3,5 mio. tons i de nævnte sektorer (industri mv.). Det skønnes nødvendigt for at opfylde klimalovens mål.
Endvidere viser Ekspertgruppens analyser, at det ikke er muligt at udforme en C02 afgiftsmodel, der fuldt ud tilgodeser samtlige mål og guidende hensyn i klimaloven og kommissoriet.
Her er de tre bud på en ny CO2-skat
Efter et års arbejde har en ekspertgruppe tirsdag præsenteret en række bud på, hvordan der kan indføres ensartede afgifter på virksomheders udledning af drivhusgasser – populært kaldt en CO2-skat.
Det er et værktøj, som anses for at have væsentlig betydning for at nå målet om at reducere CO2-udledninger i Danmark med 70 procent frem mod 2030.
Afgiftsmodel I
I Ekspertgruppens afgiftsmodel 1 vægtes hensynet til omkostnings-effektivitet højt. I denne model pålægges alle virksomheder uden for kvotesektoren en CO2-afgift på
750 kr. pr. ton i 2030 svarende til den forventede kvotepris i 2030. Kvoteomfattede virksomheder, der står for langt størstedelen af industriens udledninger, får et afgiftsnedslag på 50 pct. af kvoteprisen og betaler således en CO2-afgift på 375 kr. pr. ton, hvorved deres samlede CO2-pris (afgift plus kvotepris) bliver 1.125 kr. pr. ton i 2030.
Der gives derudover et tilskud til negative udledninger. Afgiften skønnes at indbringe et provenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2030, når virksomhederne har tilpasset sig. Dette provenu kan tilbageføres til erhvervene, fx via en lempelse af selskabsskatten på ca. 0,6 pct.-point.
Afgiftsmodel II
I Ekspertgruppens afgiftsmodel 2 imødegås lækagerisikoen via en reduceret CO2-afgiftssats på 100 kr. pr. ton for mineralogiske processer mv., mens satserne for øvrige kvoteomfattede virksomheder fastholdes på 375 kr. pr. ton og 750 kr. pr. ton i 2030 for ikke-kvoteomfattede virksomheder.
For at sikre den samme samlede CO2-reduktion på ca. 3,5 mio. tons i 2030 anvendes afgiftsprovenuet i model 2 til at finansiere tilskud til fangst og lagring af CO2 (CCS). Da tekniske reduktioner opnået via CCS-teknologi er samfundsøkonomisk dyrere end de reduktioner, der opnås via de store erhvervsforskydninger i model 1, stiger den gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO2-reduktion til ca. 500 kr. i model 2. Dette er prisen for at reducere den store lækagerisiko (virksomheders udflytning) inden for mineralogiske processer mv. Afgiftsmodel 2 indebærer dog fortsat en mærkbar lækagerisiko inden for andre brancher som fx raffinaderier, fiskeri og CO2-intensive virksomheder i fx fødevaresektoren. Hvis man ønsker at reducere denne risiko, er det ifølge Ekspertgruppens analyser nødvendigt at tilvejebringe ekstra finansiering.
Afgiftsmodel III
I Ekspertgruppens afgiftsmodel 3 antages beregningsteknisk, at der fremskaffes ekstra finansiering på 0,5 mia. kr. via en forhøjelse af den statslige bundskat med 0,05 pct.-point. Finansieringen kan alt efter politiske ønsker også tilveje-bringes ved omprioritering af de offentlige udgifter. Det ekstra provenu bruges i afgiftsmodel 3 til at finansiere yderligere tilskud til CCS, som sikrer yderligere tekniske CO2 reduktioner. Derved bliver det muligt at sænke CO2-afgiften for kvote-omfattede til 225 kr. pr. ton og 600 kr. pr. ton for ikke kvote-omfattede virksomheder og stadig fastholde en samlet CO2-reduktion på ca. 3,5 mio. ton i 2030
De lavere CO2-afgiftssatser medfører mindre erhvervs-forskydninger og dermed lavere lækagerisiko (virksomheders udflytning) bredt i erhvervslivet. Prisen for denne yderligere sænkning af lækagerisikoen er, at der som nævnt skal fremskaffes en ekstra finansiering, der skønnes at øge den gennemsnitlige samfunds-økonomiske omkostning pr. ton CO2-reduktion fra ca. 500 kr. i afgiftsmodel 2 til ca. 525 kr. i afgiftsmodel 3.
Du kan læse hele ekspertgruppens forslag, der skal tage hensyn til klimalovens guidende principper om bl.a. omkostnings-effektivitet, bæredygtig erhvervsudvikling, social balance, beskæftigelse og sunde offentlige finanser samt ønsket om at undgå drivhusgaslækage.
Tirsdag eftermiddag forventes det, at regeringen reagerer på de tre modeller og derudover ventes anden og sidste del af ekspertgruppens rapport først engang til efteråret 2022.
