Men hvad betyder dette ord på tysk der på dansk kan oversættes direkte til enten »mørk stilhed« eller »dunkel stilhed«. Et begreb, der primært bruges i forbindelse med energiforsyning og som beskriver en situation, hvor der både er lav eller ingen vind (ingen vindkraft) og begrænset sollys (ingen solenergi).
Det er den helt store udfordring for lande som Danmark, der baserer en stor del af deres energiproduktion på vedvarende energi-kilder som sol og vind, og som kan føre til energimangel i perioder med – netop »Dunkelflaute«.
Det burde slå tre kraftige streger under, at vi ikke kan redde klimaet udelukkende med sol og vind. Vi har brug for alternativer, for Danmark har stadig brug for en stabil grundbelastning (baseload) fra energikilder, der kan levere energi kontinuerligt, som eksempelvis biomasse, geotermisk energi, eller atomkraft.
Måske godt nyt til fiskerne
For de danske fiskere slås i forvejen med udsigten til de mange kommende havvindmøller i Nordsøen, som uværgeligt vil påvirke erhvervet. Flere af de områder, hvor møllerne skal opføres, overlapper vigtige fiskepladser. Fiskerne frygter derfor en reduktion i de områder, hvor de kan fiske frit, hvilket i givet fald kan påvirke både indtægterne og fiskeindustrien negativt.
»Dunkelflaute« (der dækker over vindstille og ingen sol) sætter spotlight på udfordringerne ved den danske vind- og sol-baseret energiforsyning.
I starten af november 2024 førte perioder, uden vind og med begrænset sollys, til energimangel og skyhøje priser på el. Det var samtidig også et forvarsel om, at det er nødvendigt vi supplere med andre energikilder og teknologier for at sikre en robust overgang til en 100 procent grøn energi-forsyning.
Ved samme lejlighed fik teorien om, at det altid blæser et eller andet sted omkring os, også slået et gevaldigt hul i, for NEJ – det gør det ikke..
FN anbefaling: Atomkraft bør være en del af klimaløsningen
Klimaet er under pres, og FN opfordrer verdens ledere til at handle hurtigt for at bremse de eskalerende klimaforandringer. En vigtig anbefaling fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) er, at vi i højere grad bør satse på atomkraft som en del af løsningen på klimakrisen.
Ifølge UNECE’s rapport er det stadig muligt at reducere CO2-udledningerne og bremse opvarmningen af planeten. For at opnå dette bør vi undgå at lukke velfungerende atomkraftværker, skabe politisk støtte til atomkraft og sikre fair vilkår for alle grønne energiformer – herunder atomkraft.
Rapporten følger i kølvandet på IPCC’s advarsler og debatten om EU’s grønne investeringstaksonomi, hvor spørgsmålet om atomkraftens rolle som bæredygtig energikilde har været centralt. Forskningen viser, at atomkraft hverken skader miljøet eller menneskers sundhed mere end andre grønne energikilder. Det understreger dens potentiale som en stabil og CO2-fattig energikilde, der kan supplere sol- og vindenergi.
Hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid, skal vi lytte til videnskaben og overveje alle tilgængelige løsninger, herunder også atomkraft.
Dunkelflaute
I begyndelsen af november oplevede hele Nordeuropa en »dunkelflaute« – altså en periode med hverken vind eller sol nok til at dække energibehovet fra vedvarende energikilder. Dette tyske ord er blevet centralt i debatten om de udfordringer, der opstår, når vi forsøger at basere vores energiforsyning udelukkende på vindmøller og solceller.
Se Offentlig nettostrømproduktion i Danmark for uge 45 i 2024
Regner man nu på Energistyrelsens drøm vedr. 2050 får man, med 2024-forbruget, at der mangler ca. 220 GWh (og her kom der ellers et pænt tilskud den 8/11), eller 240 GWh inkl. tab. Det ville så koste omkring 1.000 mia. kr.
Ret beset var det en relativt kortvarig »dunkelflaute«, vi havde her. De kan sagtens strække sig over en uge eller to, og så ville situationen for alvor blive kritisk, hvis man satsede på et system baseret på sol, vind og lagring af strømmen.
Den grønne omstilling er i bund og grund umulig, hvilket burde afstedkomme nye realistiske planer for havvind i Danmark.