I foråret kunne man læse i et nyhedsbrev fra DTU Aqua’s seniorforsker Dorte Bekkevold, at stenbideren er blevet en sjælden fisk og den udviser store genetiske forskelle inden for arten. Hvilket betyder, at en bestand ét sted ikke bare kan erstattes med individer andre steder fra. Samtidig tyder fiskeriet på, at stenbiderbestanden går markant tilbage.
Men det nye DTU har fundet ud af, er, at stenbidere helt generelt udviser meget store genetiske forskelle på artsniveau, og ikke mindst at de er inddelt i flere unikke bestande inden for de danske farvande fra Kattegat til Bornholm.
Dette betyder ifølge Dorte Bekkevold, at hvis Østersø-stenbideren, helt teoretisk, blev udryddet, ville bestanden dermed ikke umiddelbart kunne genetablere sig med immigranter stammende fra indre danske farvande.
Bekymringen fra DTU Aqua, har ført til et notat til Fødevarestyrelsen, at det kan føre til en kategorisering af bestanden under IUCN som Kritisk Truet. DTU mener derfor, at fiskeriet bør reguleres.
I en kommentar til dette skriver Danmarks Fiskeriforening ved biolog Henrik S. Lund, at foreningen stærkt vil advarer imod en regulering, da det efter Fiskeriforeningens opfattelse vil lukke det danske kystfiskeri. Han mener ikke, at notatet fra DTU Aqua er retvisende, fordi det udelukkende bygger på fiskernes fangster. Forskere overvåger andre arter langt mere detaljeret på togter, men det sker ikke for stenbiderne.
»Man kan ikke bruge landingsdata som et udtryk for, hvordan bestanden har det,« siger fiskeriforeningens biolog, der henviser til, at der i dag er langt færre fiskere, som fisker efter stenbidere. Ligesom vejret også spiller voldsomt ind på hvor meget der bliver fisket. Hertil kan man lægge sæler, der skambider og flår stenbiderne ud af garnene, så umiddelbart er store variationer i fiskeriet ikke helt ualmindeligt.
