Det er Dansk Sportsfisker Forbund (DSF) der er ude med riven i deres høringssvar til havplanen, overfor dansk erhvervsfiskeri og specielt når det drejer sig om bundtrawlsfiskeriet efter jomfruhummer og fiskeriet af muslinger i de indre danske farvande.
Sådan kan deres høringssvar omkring den danske havplan kun tolkes, når de heri skriver, direkte cita: Det meget omfatteende trawlfiskeri efter jomfruhummer har et Co2-aftryk, der pr. kg fanget jomfruhummer er større end oksekød, og derudover bidrager til en forstyrrelse af havbunden. Hvilket er påvist, at det giver en reduktion i bundens naturlige evne til at omsætte de næringsstoffer der udvaskes fra land, og som er årsag til dårlige miljøforhold og ilt-svind.
Bundtrawlfiskeriet bidrager således til at gøre havet mindre robust overfor tabet af næringsstoffer, samtidig med at ex. jomfruhummerfiskeriet har en stor grad af bifangster, herunder af den stærkt pressede torsk i Kattegat. Hvorvidt der fortsat skal være trawlfiskeri i de indre danske farvande er en politisk beslutning. Et forbud mod trawlfiskeriet vil dog ikke ifølge DSF få nævneværdig betydning for jobskabelsen og økonomien på havet.
Det sidste er der nok delte meninger om. For det første landes der store mængder jomfruhummer til Nordeuropas største eksportør af jomfruhummer, Læsø fiskeindustri.
Her anvendes der lette trawl, som på fiskepladserne roder op i havbundens øverste lag, hvilket er med til at understøtte udviklingen af nye jomfruhummer, ligesom kutternes højteknologiske udstyr med stor præcision lader dem undgå naturlige forhindringer som stenrev. Samtidigt er trawlene forsynet med såkalte »selektive paneler«, der skåner de fiskearter, der biologisk er i tilbagegang, herunder torsken.
Læsø Fiskeindustri ligger i gennemsnit for de sidste 5 år med en nettoomsætning på mellem en kvart og en halv milliard og de beskæftiger udover en flåde af leverandører fra Fiskeriet, også 112 ansatte i industrien.
Så Læsø Fiskeindustri udgør en stor og meget vigtig del af arbejdsudbudet i dette markedsområde. Hvilket er stik imod DSF’s påstande.
Så da Dansk Sportsfisker Forening (DSF) ikke umiddelbart selv mener, at en nedlukning har de store omkostninger for erhvervsfiskeriet, så vil de med et penne-strøg fjerne jomfruhummer-fiskeriet og muslinge-fiskeriet helt fra Kattegat og de ser det gerne fulgt op med et generelt forbud mod bundredskaber i hele Kattegat.
Samtidig foreslår man at der i Kattegat udlægges zoner for fiskeri med faste redskaber, (red. tejner og bundgarnsfiskeri) og ikke hverken snurrevod og garn eller trawl og muslingeskrab.
De skriver videre i deres høringssvar til Havplanen, at der i dag findes viden nok om de forskellige fiskemetoders effekter på havmiljøet til, at der i havplanen kan indføres restriktioner på fiskeri, som er en skadelig aktivitet for havets natur og miljøforhold. Havplanen bør sætte en tidsramme for afvikling af det ødelæggende fiskeri med bundskrabende redskaber, jf. lovens kapitel 3 § 7 – kun derved mener DSF at der kommer skub i tilpasningen af fiskeriet.
I høringssvaret fra DSF er der også gode forslag til Danmarks nye havplan, men ovennævte plan for en afvikling af jomfruhummer fiskeriet og muslingefiskeriet i Kattegat vinder ikke gehør hos erhvervsfiskerne – tværtimod, så syntes det istedet nærmest som en utidig indblanding i noget man helt klart ikke har forstand på.
