Danmarks Naturfredningsforening (DN) med præsident Maria Reumert Gjerding i spidsen har nu sendt en officiel klage til EU-Kommissionen. Ifølge DN skulle danske fiskere nemlig overtræde EU’s regler ved at bruge bundtrawl i havområder, der er udpeget som beskyttede.
Men lad os lige stoppe op: Er det virkelig et lovbrud – eller endnu et eksempel på, at aktivisme forklædt som videnskab styrer dagsordenen?
Du kan læse om DNs klage til EU-Kommissionen her
DN mener, at Danmark bryder EU’s habitatdirektiv, og henviser til en dom fra EU-Domstolen, som kræver “effektiv beskyttelse” af havområder. Det tolker de som et totalt forbud mod trawl – uanset hvor og hvordan det bruges. Sammen med andre grønne organisationer har DN derfor klaget over, at danske fiskere stadig må trække deres redskaber over havbunden visse steder i blandt andet Skagerrak og Vadehavet.
Men der er et stort problem med den tilgang: Den bygger i høj grad på følelser og forsimplede konklusioner – ikke nødvendigvis på fakta.
Danmarks Fiskeriforening er stærkt kritisk over for klagen.
Formand Svend-Erik Andersen kalder det for en politisk manøvre uden faglig substans:
»Jeg synes ikke, at der er nogen faglighed i klagen. Det handler mest om at stikke en kæp i hjulet for mine fiskere,« siger han.
Han henviser blandt andet til, at fiskerne i lang tid har arbejdet på løsninger, der både beskytter havmiljøet og giver mening for dem, der rent faktisk lever af havet. Fiskeriforeningen har derfor foreslået en “blå trepart” – et samarbejde mellem fiskere, myndigheder og grønne organisationer – så man sammen kan finde realistiske løsninger. Noget, DN dog ikke lader til at være interesseret i.
Heldigvis ser det ud til, at der kan komme mere sund fornuft ind i debatten. Den nye EU-fiskerikommissær har nemlig udtalt, at man først skal vurdere, hvad man vil beskytte i et område, før man begynder at forbyde fiskerimetoder.
Et kærkomment opgør med det sort-hvide syn på fiskeri, hvor alle former for trawl automatisk stemples som skadelige – også selv om de kan bruges både skånsomt og effektivt, især med moderne teknologi og målrettet regulering.
Kritikken vokser i fiskerikredse af den måde, visse forskere og institutioner deltager i den offentlige debat. Et aktuelt og opsigtsvækkende eksempel er professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, som under Naturmødet i Hirtshals rettede markante udtalelser mod Dansk Akvakultur (DAPO).
Det fik DAPO’s direktør, René Christensen, til at reagere skarpt:
»Det er stærkt bekymrende, når forskere anvender deres titel til at fremføre synspunkter, der ikke stemmer overens med den samlede videnskabelige viden og dermed risikerer at blive misbrugt i den offentlige debat.«
Flere deltagere på Naturmødet udtrykte efterfølgende frustration over, at Markager fremstod mere som en aktivist end som en videnskabelig stemme – og stillede spørgsmål ved, om hans udtalelser hvilede på dokumenteret grundlag eller snarere på egne holdninger.
En sag præget af faglig skævvridning og aktivistisk tilgang
Så spørgsmålet er: Er denne klage fra Danmarks Naturfrednings-forening DN reelt en kamp for havmiljøet – eller et udtryk for endnu en omgang symbolpolitik og aktivisme, der risikerer at koste arbejdspladser uden at gavne naturen nævneværdigt?
Én ting er sikkert: Fiskeripolitik bør baseres på viden, ikke vrede – og på realistiske løsninger, ikke ren symbolik.
