Det er nærliggende at bruge det engelske ord disaster (katastrofe) for de forvirrende forhold, der hersker omkring håndteringen af discard-forbuddet. Et forbud der træder i kraft om knapt tre måneder.
Lovgivning fra EU, der skulle sætte vilkårene for discard / fiskeriet fra januar 2015 mangler, så man reelt ikke har viden om, hvordan fisk, der før skulle discardes, nu skal opbevares og behandles om bord og ved landing. Hvordan håndterer man den mængde der ikke må genudsættes. Skal den dækkes ind ved en kvoteforhøjelse eller noget helt andet. Spørgsmål der endnu ikke er svar på.
Hvor er biologerne henne i denne diskussion
Noget der undre mange fiskere, er at der ingen biologer er kommet på banen med indvendinger mod discard / udsmids forbuddet i Skagerrak. For det er en kendsgerning, at ved at tage alle fangede fisk og skaldyr med ind om bord, og destruere den del af fangsten der består af små fisk og undermålere, ødelægger man fiskegrundlaget for kommende fangster. Fisk og skaldyr der tidligere blev sorteret fra om bord og smidt ud igen. Disse udsmid havde, alt afhængigt af årstiden, gode muligheder for at overleve og leve videre samt vokse sig store. Men under den nuværende lovgivning, kræves alt i landbragt og destrueret. Det lyder i de fleste fiskeres øre, som det rene volapyk.
Man mangler ikke kun logikken i denne lovgivning, men også en reaktion fra biologerne, der normalt ikke er blege for at sige deres mening, når noget går udover biodiversiteten og miljøet. Her ser det ud til man hylder en altødelæggende praksis, hvor man gradvist fjerner små og mindre fisk, som selvfølgelig kun udgør en lille del af fangsten, men som nu helt skal fjernes og ikke genudsættes.
Udsæt discard endnu engang
Håbet må være, at i rækken af Fødevareministre, hvor Mette Gjerskov tilbage i 2012 fik udskudt forbuddet mod udsmid til den 1. januar 2014, da lovgivningen ikke var på plads og sidenhen da den daværende fiskeriansvarlige Karen Hækkerup, i efteråret 2013 ligeledes fik udsat discarden til 1. januar 2015, igen efter at EU lovgivningen ikke var helt på plads.
Trods mange års løfter om en afklaring, er dette endnu ikke sket. Hvorfor det nu er spændende at se, om vores nuværende Fødevareminister og øverst ansvarlige for fiskeriet, Dan Jørgensen, har samme format som sine forgængere til, at fornuft-udsætte discard-forbuddet, eller om denne sag også vikles ind i røde løfter og grønne holdninger, så danske fiskere igen skal trækkes med uforståelige, bureaukratiske og snerrende regler.
Desværre er sidste udmelding fra Fødevareministeren negativ. Dan Jørgensen fastholder discard-forbuddet pr. 1. januar 2015, dog med et løfte om, at myndighederne vil hjælpe fiskerne i en overgangsperiode og fare med lempe med bødeblokken. Det vil sige, vi nu får et forbud fiskerne ikke behøver at følge og vi har en myndighed der ikke håndhæver forbuddet.
Hvad skal vi så med den tåbelige regel, hr Minister.
FiskerForum.com