Der blev ikke opnået enighed om fordelingen af kvoter for makrel i det nordøst-atlantiske område, for næste år,
Mødet blev afholdt i Clonakilty, Irland, fra 6 til 9. december mellem de fire kyststater, Island, EU, Norge og Færøerne og hvor Rusland deltog i mødet som observatør.R32;R32;På mødet fremlagde EU og Norge et forslag om fordelingen af kvoter mellem de fire kyststater. Forslaget var efter Islandsk mening helt urealistisk, og repræsenterede et tilbageskridt i forhold til de seneste møder og det var derfor en meget skuffet delegation, fra de islandske myndigheder, som i deres oplæg havde lagt op til en uændret kvote for Island i 2012. ICES – (Det Internationale Råd for Udforskning af Havet) anbefaler en fangstmængde på i alt 639.000 tons for området.
Island ønskede en andel af denne mængde på omkring16%, hvilket de øvrige deltagende lande ikke kunne tilslutte sig.
De kvoter, som EU og Norge indbyrdes har fastsat for 2011 beløber sig til mere end 90% af den anbefalede samlede tilladte fangstmængde. Island mener derfor at EU og Norge ser bort fra de legitime interesser hos de øvrige lande, Island og Færøerne samt Rusland.
Da der ikke synes mulighed for at opnå enighed om den fremtidige forvaltning af makrelfiskeriet, har Island foreslået en overgangsordning for at sikre bevarelsen af bestanden. Ifølge forslaget, skal parterne overholde den samlede tilladte fangstmængde, der anbefales af ICES for 2012.R32;R32;De islandske myndigheder fortsætter med at lægge vægt på behovet for at nå frem til en aftale om forvaltningen af makrel fiskeriet, for at sikre et bæredygtigt fiskeri og forhindre yderligere overfiskning af bestanden. Island arbejder fortsat på at opnå aftale på området.
Forhandlingerne fortsætter i det nye år.
R32;Kilde: Det Islandske Ministerie for Fiskeri og Landbrug
FiskerForum.com