Vindmølleparkerne breder sig i Nordsøen og skaber, som i Danmark, også voldsomme protester fra hollandske fiskere, der senest har måtte se godt fiskevand, blive opslugt af havmøller.
Ti hollandske fiskeriorganisationer er på baggrund af planerne om yderligere et antal havmølleparker, der tænkes placeret i det sydlige Nordsøen, gået sammen om Fiskernes vision kaldet »Plads til fiskeriet i en Nordsø fyldt med havmøller«. Dette er sendt til Europa-Parlamentet og er fiskernes synspunkter omkring fremtidens fiskeri i forhold til planerne for vindmøller placeret på havet.
Fiskerne er bekymret, for de nye hollandske klima-mål taler om en stigning i produktionen af el fra møller, fra 4,5 Gigawatt i 2023 til 60 Gigawatt i 2050. Det er mere end 13 gange så meget og så voldsomt meget mere og pladskrævende, at fiskerne forståeligt nok er mere end bekymret. De er bekymret for deres nuværende fiskepladser, men også for hvilken indvirkning, så massive investeringer i havmøller, vil få for biodiversiteten, fisk og skaldyr samt fauna og miljøet, når havmøllerne opsættes.
Frygten går på, at en stor udvidelse af havvindmølleparkerne vil reducerer den gennemsnitlige vindhastighed over vand og dermed få indflydelse på bølgehøjderne. Omvendt vil den massive tilstedeværelse af endnu flere havmøller og fundamenterne til disse, skabe ændringer i vandstrømmene. Både vind og strøm har indflydelse på flytningen af sedimenter og slam fra havbunden samt vandets gennemsigtighed. Fysiske effekter der teoretisk kan have store konsekvenser for økologien i Nordsøen. Det kan påvirke algevæksten og dermed ændre grundlaget for alt andet marint liv. Temperatur og saltholdighed, kan også ændres og få indflydelse på livet i havet, hvor nogle arter kan drage fordel af ændringerne, mens andre igen kan få store problemer med det. En effekt der kan have afgørende indflydelse på biodiversiteten og dermed ændringer i fødekæderne, der slutteligt kan være negativt og føre til forandringer i arter og i antallet af dyr og fisk.
Pladsen i den sydlige del af Nordsøen har helt sikkert allerede nået et maksimum. Nu, hvor den hollandske regering har valgt at prioriterer klimaet med en stor udbygning af vindmølleparker på fiskepladserne ud for den hollandske kyst. Hvilket betyder at fiskeflåden må begrænse og reducerer sig væsentligt, og tilpasse sig. Noget der kræver mange penge, når fiskeriet skal hjælpes med konverteringen og ændringerne samt tilpasningen i fiskeriet.