I mellem 5 og i nogle tilfælde helt op til 20 procent af fangsterne fra de danske trawlere, er i dag alt andet end fisk – det er »havfald«, som fiskerne frivilligt tager med ind til kajen og lander i Havnen som enten genbrug, deponi eller til forbrænding. Det sker med behørigt hensyn til miljøets, men også for naturens og fiskernes egen skyld.
For kun nogle få år siden blev der i flere Vestjyske og Nordjyske Havne taget initiativ til at sortere affaldet fra havet, så graden af genanvendelse her blev styrket, så de mange hundrede tons affald, som årligt landes på kajen, i langt højere grad kunne blive sorteret efter genanvendelse så meget som muligt, kunne undgå at ryge videre til forbrændingen eller til deponi.
I adskillige år, har det handlet om, at både Havnene og fiskerne samt selvfølgelig kommunerne, havde en fælles interesse i, at gøre området så bæredygtigt som overhovedet muligt. Havet er jo både en del af Havnenes og fiskernes arbejdsplads, så derfor har de en stor fælles interesse i, at de forbliver så rene som overhovedet muligt. Så når der fiskes affald op, skal det selvfølgelig også genanvendes så godt som muligt.
De inddirekte omkostninger for fiskeriet i affaldssorteringen
Men en opsamling og sortering ombord på et fiskefartøj der dagligt trawler i henholdsvis Nordsøen eller i Skagerrak, bliver det alligevel til anseelige mængder »havfald / affald« for hver fisketur.
Helt op til en femtedel af fangsten var gammelt affald
Det lille regnestykke har fiskeskipper Verner Møller og FiskerForum.dk regnet lidt på, og hvis man tager RI 468 »Juli-Ane’s« sidste rejse i Nordsøen, så blev der ialt samlet ind, hvad der volumenmæssigt fylder 6 BigBags affald op. (svarende til ca. 3-4 kubikmeter affald) Alt lige fra gammelt fiskegrej, som snurrevods-tov, gamle trawl-løft og blandet affald, som plastik og dunke samt skidt og ragelse, som igennem mange år er blevet enten dumpet i havet eller er kommet til med strømmen fra de større floder omkring Nordsøen. Nordsøen har med sine lidt specielle strømforhold, en tendens til at samle det meste skidt midt i Nordsøen, hvor også størstedelen af det indsamlede affald ombord på »Juli-Ane« stammer fra.
Det koster fiskeriet dyrt at indsamle affaldet – men det gøres fortsat frivilligt og uden regning. Men som den vestjyske fiskeskipper ganske rigtigt henviser til, så har man i adskillige år fra fiskeriets side, samlet affald ind, uden offentlige tilskud eller lignende. Men kigger man på de mange frivillige organisationer, som i de sidste par år er skudt op, med store indsamlingsdage året rundt, med direkte eller inddirekte tilskud, enten i form af økonomisk støtte fra forskellige organisationer eller i form af betalte middage efterfølgende, så står fiskernes helt frivillige og økonomisk uafhængige indsats i skærende kontrast til dette.
Løn-tungt sorteringsarbejde
Når en fangst takles, så skal affaldet mange gange frigøres fra trawlet, hvilket selvfølgelig tager tid og koster penge. Det sinker også selve fiskeriet, som må bruge unødig tid. Dertil skal lægges timeforbrug ved sorteringen, hvor det forskellige skidt og ragelse, skal håndteres og pakkes ned i Bigbags, der står ved sorter-båndet. Ved malingsrester og andre olieprodukter og gammel emballage, skal der efterfølgende oftes rengøres. Dette timeforbrug efter hvert slæb ved hvert slæb der løftes, bliver alligevel til en del på en lille uges fiskeri. Sidst Verner Møller med trawleren RI 468 »Juli-Ane« var på tur i Nordsøen i seks dage, regnede han ud, at der sammenlagt blev brugt ca. 25 timer ialt til dette arbejde, indbefattet afleveringen på Kajen, hvor affaldet blev losset over i Havnens containere, til senere aflevering på havnens egen containerplads til videre sortering.
Man kan derfor godt forstå det stigende ønske fra fiskernes og Havnens side om, at denne frivillige praksis uden betaling, måske i en ikke alt for fjern fremtid, skal afløses af en ordning, hvor den fælles indsamling af skidt og ragelse fra havet og hvor synderen af udsmiddet ikke kan findes, måske skulle belønnes istedet. Og ikke som det sker i dag, hvor Havnen selv betaler for at komme af med skidtet.
En frivillig samfundsopgave, som fiskerne og Havnen har påtaget sig, men som måske nu fremover bør honoreres med et mindre beløb, så oprydningen efter »gamle synder« kan fortsætte, også på en økonomisk forsvarlig måde. Fiskeriet skal ikke tjene på indsamlingen og håndteringen, men bør som et minimum holdes skadesløse og ikke som det sker idag, hvor de betaler med deres arbejdstid og hvor »landingsforpligtelsen« optager unødigt meget plads ombord samt tager tid fra det væsentlige. Tid som kunne være brugt til noget andet og langt mere produktivt.
At indsamlingen hjælper, kan ses ud af tidligere opgørelser, hvor man i 2003 på Hvide Sande Havn indsamlede helt op til 340 tons affald om året fra fiskeriet, til de seneste opgørelser, her 15 år senere, hvor man anslår affaldsbunken til at udgøre et par hundrede tons årligt.
Så fiskernes indsats nytter – det bør belønnes!
