Har Danmark spændt ben for fiskeindustrien i tilpasningen til EU’s nye emballagekrav? For implementeringen af producentansvaret for emballage – EPR – og tilpasningen til EU’s kommende PPWR-forordning har medført markante ekstraomkostninger for dele af den danske fiskeindustri. Spørgsmålet er, om Danmark i praksis har valgt en løsning, der opleves dyrere end i resten af EU, eller om der er tale om en nødvendig tilpasning til kommende fælles regler.
EU-krav – dansk implementering
Den 1. oktober 2025 trådte den danske ordning for udvidet producentansvar for emballage (EPR) i kraft. Ordningen udspringer af EU’s arbejde med cirkulær økonomi og betyder, at virksomheder – ikke borgerne – skal betale for kommunernes indsamling og håndtering af emballageaffald.
Det gælder alle brancher, herunder fiskeindustrien.
EU har fastlagt en fælles ramme, som medlemslandene skal implementere. Danmark har dermed ikke fraveget EU-reglerne. Til gengæld var Danmark blandt de sidste lande til at få ordningen på plads, og den danske model er samtidig udformet med henblik på at harmonere med EU’s kommende emballageforordning, PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation), som skal ensrette reglerne yderligere i hele EU.
Set fra myndighedernes side er der altså tale om en model, der både opfylder EU’s krav og forsøger at fremtidssikre Danmark i forhold til den kommende harmonisering.
Men for mange virksomheder er det oplevelsen, at modellen har fået en særlig dansk udformning med gebyrstrukturer, som adskiller sig fra flere andre EU-lande.
Når emballage bliver en millionudgift
I praksis beregnes producentgebyret pr. kilo emballage, der bringes på markedet. Det betyder, at tunge materialer giver højere betaling.
For fiskeindustrien rammer det blandt andet produkter som sild på glas, makrel i dåse, fiskefars i plastbakker og marinerede varer i plastspande. Hertil kommer transportemballage som papkasser, plastfolie og flamingokasser.
Især glasemballage har været i fokus. Glas er tungt, og når gebyret beregnes efter vægt, kan det få store økonomiske konsekvenser. For virksomheder med millioner af glas på markedet kan regningen løbe op i tocifrede millionbeløb årligt. (læs AvisenDanmarks artikel »Ekstraregning på tocifret millionbeløb til fynsk fiskefabrik: – Det er beskæmmende«
Det er netop de højere end forventede omkostninger, der nu har fået regeringen til at reagere.
Regeringen vil justere modellen
Den 18. februar 2026 sendte regeringen et lovforslag i høring, som skal ændre modellen for producentgebyret. Baggrunden er, at de samlede omkostninger under den nye ordning har vist sig højere end forventet.
Miljøministeriet lægger op til en mere gennemsigtig og forudsigelig model med en fastere prisstruktur. Samtidig foreslås det, at gebyret på glasemballage kan reduceres med op til 30 procent.
Lovforslaget er nu i høring og kan efterfølgende fremsættes i Folketinget.
Fra ministeriets side er budskabet, at systemet skal være både miljømæssigt effektivt og økonomisk rimeligt for virksomhederne.
Konsekvenser for fiskeriet
Selvom producentansvaret retter sig mod virksomhederne, mærkes effekten i hele værdikæden.
Hvis forarbejdningsvirksomheder får højere faste omkostninger, kan det lægge pres på indtjeningen og i sidste ende påvirke afregningspriserne til fiskerne. Der kan også opstå incitament til at ændre emballagetyper – ikke nødvendigvis af hensyn til kvalitet eller marked, men af hensyn til gebyrstruktur.
Samtidig spiller konkurrenceevnen en rolle. Hvis danske producenter i praksis får højere omkostninger end konkurrenter i andre EU-lande, kan det påvirke eksporten og dermed hele branchens økonomi.
For en sektor, der allerede er udfordret af energipriser, CO₂-afgifter og internationale markedsvilkår, opleves EPR derfor som endnu en reguleringsmæssig faktor, der påvirker bundlinjen.
En balance mellem miljø og konkurrenceevne
Danmark har ikke ignoreret EU’s regler. Producentansvaret er en fælles europæisk beslutning. Men implementeringen og den konkrete gebyrmodel har haft mærkbare økonomiske konsekvenser for dele af fiskeindustrien.
Med regeringens varslede justeringer forsøger Miljøministeriet nu at finde en bedre balance mellem miljøhensyn og erhvervslivets konkurrenceevne.
For fiskeindustrien handler debatten derfor ikke kun om affald og emballage. Den handler om rammevilkår, arbejdspladser og værdiskabelse fra hav til forbruger.
EPR er ikke blot en teknisk ordning – det er en regulering, der – direkte og indirekte – påvirker økonomien i dansk fiskeri.
