Brexit-forhandlingerne haster: Storbritanien forlader EU den 29. marts 2019

Brexit-forhandlingerne haster: Storbritanien forlader EU den 29. marts 2019

Der sættes nu skub i Brexit-forhandlingerne, der med den engelske Brexit-Minister David Davis udtalelse, optimistisk mener forhandlingerne om Storbrittaniens udtræden af EU, allerede kan begynde i næste uge.

Det skriver EB.dk, og de skriver videre at EU-topfolk på stribe ligeledes ønsker Brexit-forhandlingerne sat igang. Specielt her efter den konservatives premierminister Theresa Mays katastrofe-valg, hvor et komfortabelt forspring blev sat over styr og istedet endte med et mindre valgnederlag, hvor de konservative med May i spidsen, gik 12 mandater tilbage i det britiske parlament.

Et valgresultat, der stik mod forventningerne giver May mindre albuerum og plads til at sikre en fornuftig engelsk Brexit-aftale med Europa. Noget som flere medier kalder, »dead woman valking«, om hendes videre færden i regeringskredsen.

Men allerede nu står det klart, at forhandlingerne nok ikke kommer igang på mandag, som oprindeligt planlagt. Grunden er at dronning Elizabeth på mandag vil præsenterer den britiske regerings nye program for parlamentet.

Overfor Sky News påpeger David Davis, at de første Brexit-samtaler formentligt vil komme igang kort efter. Hvilket bifaldes af EU-præsident Donald Tusk, der ligeledes ikke ønsker yderligere forsinkelser af forhandlingerne, for som han siger, »der er ingen tid at spilde«. Han forklarer det med, at Storbritanien løber en ikke uvæsentlig risiko, hvis forhandlingerne ikke kommer igang. For så øges chancerne for briterne, at ryge ud af EU før tid, uden nogen aftale overhovedet.

Skrækscenariet for dansk fiskeri, er at briterne helt lukker for deres farvand for EU, hvorved danske fiskere så må deles om et stadigt mindre område, til at fange de samme mængder fisk. Hvilket selvfølgeligt ikke er holdbart i længden.

Theresa May har ikke omtalt fiskeriet nævneværdigt i valgkampen, som ellers er et meget vigtigt emne for Danmark. Det er der til gengæld meget mere fokus på i »House of Lords«, der ser Brexit som en mulighed for at rette op på den ubalance i EUs kvotefordeling, der efter briternes opfattelse og mening har været til stor ulempe for briterne.

FN´s konvention »Low of the Sea« forpligter

Det vil dog ikke stå briterne frit for at tilrettelægge sin nationale fiskeripolitik, fordi UK fortsat er bundet af FN’s konvention »Law of the Sea«, som forpligter UK til bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og til samarbejde med andre kystnationer.

For UK vil det særligt være relevant at forhandle fiskeriaftaler på plads med Norge, Island og Færøerne. Der findes ikke britiske fisk. Mange fiskearter gyder f.eks. i et farvand og bliver fanget i et andet. Hvis UK ikke indgår i samarbejde med EU og tredjelande er der risiko for overfiskeri.

I forhold til Brexitforhandlingerne er der tre vigtige fiskerispørgsmål:

  • Fordeling af kvoter for fælles fiskebestande.
  • Markedsadgang for eksport til EU af fisk fanget af britiske fiskere.
  • Britiske fartøjers adgang til EU-farvande og EU-fartøjers adgang til at fiske i britisk farvand (det sidste er særlig vigtigt for Danmark, idet en tredjedel af al dansk fiskeri foregår i britisk farvand).

Men enkeltheden her kompliceres af, at fiskeripolitikken i UK er decentral. Dvs. også under skotsk, walisisk og nordirsk kompetence.

Desuden vil UK skulle tage stilling til, om man vil indføre national støtte til fiskerne som kompensation for, at EU-støtten til erhvervet bortfalder. Selvom fiskeriet kun udgør en meget lille del af britisk økonomi, spiller det en stor rolle og betydning for lokalsamfundet langs kysterne.

Der opfordres istedet til at tillægge området stor vægt, og indgå både bilaterale og regionale aftaler med andre og ikke mindst til at holde fokus på bæredygtigt fiskeri.

Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge, hvad de næste par måneder bringer.