Det spørgsmål stiller Altinget Debat – om det skader rigsfællesskabets sammenhængskraft, at Færøerne har en russisk aftale eller om aftalen med Rusland overhovedet er afgørende for den færøske økonomi, og om det så ikke er bedre at de stopper aftalen.
Men er dette i bund og grund ikke et rent færøsk anliggende, som Danmark og ikke mindst EU bør blande sig udenom – men vi blander os jo i alt muligt andet – så hvorfor ikke også i fiskeri-politiken for Færøerne.
Sagen er blevet højaktuel igen, efter et spørgsmål fra den færøske folketingspolitiker Sjúrdur Skaale (JF), der har sendt et spørgsmål til Udenrigsminister i SVM regeringen, Lars Løkke Rasmussen (V), hvori han spørger; »Kan ministeren oplyse den årlige værdi af Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland for årene 2019 til og med 2022?
Svaret kan overraske nogen, men måske ikke alle, men et udtræk fra Danmarks Statistik om Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland den 13. februar 2023 viser;
- at der i 2019 blev eksporteret for ialt 14,7 mia Dkr.
- at der i 2020 blev eksporteret for ialt 13,9 mia Dkr.
- at der i 2021 blev eksporteret for ialt 15,2 mia Dkr.
- at der i 2022 blev eksporteret for ialt 7,3 mia Dkr.
Her står det jo sort på hvidt, at Danmark ikke selv kan undsige sig en vis handel med Ruserne, selvom vi selvfølgelig kan sige at EU ad flere omgange har skruet op for presset på Rusland og derfor er eksporten endnu ikke helt i nul – endnu.
Men drop hykleriet og dobbeltmoralen
Der er ikke noget værre end at kritiserer og fordømme nogen, for noget man ikke selv helt kan sige sig fri for.
Færøerne indgik en omdiskuteret fiskeriaftale med Rusland trods kritik fra både EU og Danmark. Men den daværende færøske fiskeriminister Árni Skaale, har offentligt erkendt fiskeriaftalen med Rusland, og at der var tale om en forlængelse om bytte med fiskekvoter og henviste til at aftalen også handler om at tage vare på fiskebestandene, beskæftigelsen og om de små fiskersamfunds overlevelse. Så mange interesser er således i spil for Færøerne. Man skal ikke underkende betydningen af denne fiskeriaftale, som har stor betydning økonomisk for Færøerne. En aftale der siden 1977 har været genforhandlet hvert år.
Aftalen blev indgået midt i den færøske valgkamp, hvor de fleste partier var for en aftale, men efter valget, var holdningen, at man nu går igang med at forberede Færøerne til en fremtid, hvor der ikke er et fiskerisamarbejde med Rusland, hvis der fortsat er krig i Ukraine. Holdning til denne aftale fra den nye minister for fiskeriet på Færøerne, borgmester og lagtingsmedlem Dennis Holm kender vi ikke endnu.
Så i lyset af dette, bør man vel klappe hesten og vente med at kritisere den færøske beslutning, og se hvad fremtiden bringer.
Men en fortsat krig mellem Rusland og Ukraine, så kommer Færøerne nok ikke udenom, at de er omfattet af Danmarks medlemskab af internationale organisationer som FN, OECD og NATO, ligesom de deltager i det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.