Et forsøgsfiskeri med sælsikre bure, får nu biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening, til at foreslå tilskud til de fiskere der ønsker at fiske med disse redskaber.
Forslaget er blevet fremført i DR Bornholm onsdag, hvor biolog Håkansson, der også sidder i Miljøministeriets Sælforvaltningsgruppe, er kommet frem til denne konklusion og ser det som en del af løsningen med de mange sæler i og omkring specielt Bornholm.
Omkostningstunge sælbure
I samme artikel fremfører formanden for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening Thomas Thomsen, at det kan koste op mod to millioner kroner for den enkelte fisker, at sikre sin fangst mod sælerne med sælbure.
Et faktum er det, ifølge flere fiskere som FiskeForum har talt med, at de sælsikre bure ikke fanger fisk nok, til at fiskeriet med denne type redskaber nogensinde kan blive rentabelt. Hverken økonomisk eller i tid. Det er for omstændigt og alt for arbejdstidskrævende. Langt udover almindelig rimelighed og meget fjernt fra den økonomiske virkelighed, som fiskerne befinder sig i idag, med færre fisk og priser der stagnerer.
Gode penge efter dårlige..
Flere mener ligefrem, at yderligere investeringer i disse bure, er at smide gode penge efter dårlige, og at det kun vil forstærke problemerne. For sælerne bliver der flere og flere af, for hvert år der går og før biologer og forskere samt vores politikere for øjenene op for, at det er en gennemgribende regulering af de glubske og parasitspredende sæler der skal til, før får man ikke løst problemet.
Et problem der vokser dag for dag. Hvor sælerne, alene med deres tilstedeværelse, trykker torsken længere og længere væk fra kysten og hvor en voksen spættet sæl, omsætter og spiser mellem 3 – 5 kg fisk om dagen og en grå sæl et kilo mere eller to. Så med ca. 45.000 sæler i området bliver det alligevel til næsten 100.000 tons fisk årligt, hvis man tæller de skambidte fisk med, som sælerne også fjerner fra fiskerne.
Manglende realitetssans
Desværre holder mange fejlagtigt hånden over sælerne, helt ude fra de grønne miljøorganisationer til DTU og helt ind i NaturErhvervsstyrelsen, hvor man egentlig hellere så, at problemet løste sig selv og at fiskerne istedet lærte sig at leve med sælerne. Holdningen, at sælerne ikke kan skydes væk, er herskende og selvom sælebestanden vokser eksplosivt i disse år, vel videne at sælerne i den danske natur ingen naturlige fjender har, så savner man, på den baggrund, en ansvarlighed og en realitetssans hos myndigheder og organisationer. Denne udvikling med stigende antal sæler, er bare ikke holdbar, hverken for sælerne og da slet ikke for de fiskere der ernærer sig ved fiskeriet. De få der endnu er tilbage.
