Startvilkår for FKA-rationsfiskerier i 2016
Rødspættefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 20 % af den danske disponible mængde rødspætte i Østersøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 10.000 kg.
Rødspættefiskeri i Kattegat
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Kattegat åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Rødspættefiskeri i Skagerrak
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Skagerrak åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 2.500 kg.
Kullerfiskeri i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 50 % af den danske disponible mængde kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Laksefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 51,9 % af den danske disponible mængde laks i Østersøen og Bælterne åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 400 stk.
Tungefiskeri i Nordsøen
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 5 % af den danske disponible mængde tunge i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 400 kg.
Kulmulefiskeri i Nordsøen
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde kulmule i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret.
Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen
Med virkning fra den 1. januar 2016 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde pighvar og herunder slethvar i Nordsøen åbnes for rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 3.000 kg.
Fælles for alle de anførte FKA-rationsfiskerier er, at FKA-fartøjer først må påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. I perioden indtil den 17. januar 2016 må fiskeri dog udøves, selv om der ikke er udstedt tilladelse, hvis fartøjsejeren inden fiskeriet påbegyndes har ansøgt om tilladelse.
FKA-fartøjer, til hvilke der er opnået tilladelse til deltagelse i et FKA-rationsfiskeri, må i tilladelsesperioden ikke fiske udenfor det farvand tilladelsen omhandler. Tilsvarende er gældende i perioden indtil den 17. januar 2016, dersom der fiskes uden tilladelse, men der er ansøgt om en sådan.
Uanset der for et FKA-fartøj er ansøgt og opnået tilladelse til deltagelse i FKA-rationsfiskeri, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket.
Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 278 af 24. marts 2015, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 1. januar 2016