Forbud mod industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat
Forbud mod industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat
Den i 2015 i Skagerrak/Kattegat disponible sildebifangstkvote er opfisket, og der indføres derfor forbud mod industrifiskeri med småmaskede fangstredskaber med mindre maskestørrelse end 32 mm i Skagerrak og Kattegat med virkning fra onsdag den 16. december 2015. Forbud mod at medbringe og lande fangster fanget med de anførte fangstredskaber træder i kraft fredag den 18. december 2015.
Uanset § 182 i Reguleringsbekendtgørelsen er det tilladt at medbringe industrifangster fra andre områder i Skagerrak og Kattegat og lande sådanne fangster i havne beliggende ud til disse farvande.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 278 af 24. marts 2015, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 16. december 2015.