Nærmere vilkår for tildeling af ekstra havdage i 2011 til fartøjer, der er omfattet af indsatsreguleringen for torsk i Østersøen og Bælterne.
Nærmere vilkår for tildeling af ekstra havdage i 2011 til fartøjer, der er omfattet af indsatsreguleringen for torsk i Østersøen og Bælterne.
Rådet for den Europæiske Union (landbrug og fiskeri) har på et møde i Luxembourg den 21. oktober 2011 besluttet, at medlemsstater på nærmere vilkår kan tildele ekstra havdage i 2011 til fartøjer, der er omfattet af indsatsreguleringen for torsk i Østersøen og Bælterne.
Der vil kunne tildeles ekstra havdage i Østersøen og Bælterne i 2011 til maksimalt 10 % af et medlemslands fartøjer, der er omfattet af indsatsreguleringen for torsk i Østersøen og Bælterne.
Der kan tildeles et antal ekstra havdage til fartøjer, forudsat at det samme antal dage fratrækkes fra andre fartøjer, der er omfattet af indsatsregulering i det samme område i Østersøen og Bælterne (område 22-24 eller område 25-28), og kapaciteten, opgjort i kW, for hvert af de afgivende fartøjer er lig med eller større end den som et givent modtagende fartøj har.
Danske fartøjer med en længde overalt på 8 meter og derover, som er omfattet af indsatsreguleringen i Østersøen og Bælterne, og som på ansøgningstidspunktet har forbrugt minimum 150 havdage i Østersøen og Bælterne i 2011 kan søge NaturErhvervstyrelsen om tildeling af ekstra havdage i 2011.
Ansøgninger om tildeling af ekstra havdage i 2011 sendes til NaturErhvervstyrelsen på mailadressen: fiskeri@naturerhverv.dk med angivelse af følgende oplysninger:
• Fartøjets navn og havnekendingsnummer
• Antal forbrugte havdage i Østersøen og Bælterne i 2011opgjort på ansøgningstidspunktet
• Antal ekstra havdage, der ønskes tildelt i 2011.
• Hvilket område de ekstra dage skal benyttes i, område 22-24 eller område 25-28
Fiskerikontoret vil skriftlig meddele tildeling af ekstra havdage til de ansøgende fartøjer, der opfylder ovenstående vilkår.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 27. oktober 2011