Den 23. januar 2013 indgik EU og Norge adgangsaftaler for 2013 for blåhvilling og atlando-skandisk sild.
Den 23. januar 2013 indgik EU og Norge adgangsaftaler for 2013 for blåhvilling og atlando-skandisk sild.
For fiskeri af sild i norsk økonomisk zone nord for 62 grader Nord og i fiskerizonen ved Jan Mayen og blåhvilling i alle norske farvande gælder derfor nu, at fartøjer, der råder over IOK-mængder af blåhvilling og atlanto-skandisk sild for 2013 og havde licens til at fiske disse arter i norske farvande den 31. december 2012 i henhold til fiskeriaftalen mellem EU og Norge for 2012, kan påbegynde fiskeri i norske farvande fra den 23. januar 2013 på basis af denne licens.
NaturErhvervstyrelsen vil i nær fremtid udsende nye tilladelser til de danske fartøjer, der råder over IOK-mængder af blåhvilling og atlanto-skandisk sild.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1405 af 19. december 2012, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 23. januar 2013.
Kilde: Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FiskerForum.com