Bornholmske fiskeres kamp mod sælerne fik i denne uge en mindre delegation fra den grønne ø, til at alliere sig med professor på Københavns Universitet Kurt Buchmann og sammen møde Verdensnaturfonden WWF på deres kontor i København.
Fiskerne fra Østersøen der var repræsenteret ved Thomas Thomsen formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening samt Claus Stenmann Hansen fiskeskipper fra Svaneke havde sammen med folketingskandidat Claus Larsen-Jensen og Kurt Buchmann fra KU, samlet materiale til mødet med Generalsekretær Gitte Seeberg for WWF og klima- og Miljøchef John Nordbo samt to fiskeripolitiske medarbejdere ved WWF.
Formålet med mødet, var ifølge folketingskandidat Claus Larsen-Jensen, at fortæller om fiskernes problemer med den stadigt voksende sæl-bestand på Bornholm og sammen drøfte muligheder for en eventuel regulering. Også set i lyset af hvorledes lande som Finland og Sverige samt Newfoundland praktiserer deres regulering, hvor sælbestanden også udgør et væsentligt problem for disse landes fiskere.
Problemets omfang
Thomas Thomsen oplyste, at med et tal på mellem 36.500 – 40.000 sæler i Østersøen, som hver i snit dagligt spiser 4,5 kilo torsk, så svarer sælernes glubende appetit til 7 gange det samlede Bornholmske fiskeri, og kan derfor ikke længere blot negligeres. For mængderne er så store nu, at torskebestanden er voldsomt aftagene.
Kurt Buchmann tog over og gennemgik det store og stadigt voksende problem, der er med 2 slags parasitter i sælernes efterladenskaber, heriblandt sælorm, der ifølge Kurt Buchmann, ikke tidligere har været at finde i torsk, før efter år 2000, og som nu er et voldsomt stigende problem. Hvilket kan ses af, at store torsk nærmest er forsvundet fra området omkring Bornholm.
Direkte sammenhæng mellem torskens forsvinden og sælernes antal
I 2004 var der kun få sæler ved Christiansø, men nu er tallet steget til over 500 stk. og Kurt Buchmann kunne da også bekræfte, at sammenligner man med New Foundland, så er der fundet en klar sammenhæng mellem, at torskene er forsvundet i selv samme takt som antallet af sæler nærmest er eksploderet.
Sæl-ormene det helt store problem
Sælerne har mellem 500 – 1.000 naturligt forekommende orme i deres maver. De spredes med afføringen, som igen spises af mikroskopiske larver, som f.eks. tanglopper, der igen spises af torsken, som dermed inficeres. Ormene spreder i millioner af æg, som i disse år er helt ekstremt for Østersøen, hvilket der ifølge Kurt Buchmann også kan aflæses direkte på antallet af fangne torsk. For æggene ender som føde i torskene og slår dem dermed indirekte ihjel. Hermed udgør det også et stigende levnedsmiddel hygiejnisk problem for mennesker.
Der laves forsøg med forskellige redskabstyper
Forsøgene er mange, som her sidst, hvor det var bure man forsøgte af fange torsken i, desværre uden videre held. Tværtimod kunne både Thomas Thomsen og Claus Stenmann Hansen fortæller om pladsproblemerne, ikke kun på selve havnearealet, men også på bådene, der skal fragte burene frem og tilbage fra fiskepladsen.
Sælerne har ingen naturlige fjender i Østeersøen
Afslutningsvis havde Claus Larsen-Jensen (S) en pointe, at når man har grebet ind i naturen for at få sælbestanden til at vokse, og når det er lykkedes over alt forventning. Skal man huske på, at sælerne ingen naturlige fjender har, hvorfor man derfor må regulere bestanden tilbage igen til et niveau, hvor fiskeriet igen kan virke på normale vilkår.
Hvis der fortsat skal være et eksistensgrundlag for de bornholmske fiskere, så er det bydende nødvendigt, at man politisk inde på Christiansborg tager sæl-problematikken meget alvorligt, og begynder at indse, at der er en direkte sammenhæng mellem sæler og fiskeriet , siger Claus Larsen-Jensen. Det handler jo om, at skabe en fornuftig og naturlig balance imellem bestanden af sæler og fiskebestandene. Det må være muligt at finde tilslutning til også her i Verdensnaturfonden, efter Claus Larsen-Jensens overbevisning.
Argumenterne gjorde indtryk på WWF
Tilsyneladende gjorde argumenterne og fakta om forholdene et stort indtryk på deltagerne fra WWF, som efterfølgende lovede at se på sagen i det omfang de havde ressourcer til det. Noget der glædede den socialdemokratiske folketingskandidat, der gerne ser de grønne organisationer arbejde mere med og begynder at tænke løsninger i problemerne med sælerne. Der skal findes en politisk forståelse for, at det er en absolut nødvendighed, at der sker en regulering af sælbestanden. Andre lande regulerer og aftaler både i EU og internationalt tillader en regulering. Så det er ikke bare de danske miljømyndigheder, men også de folkevalgte på Tinget, som skal til at tage problemet mere alvorligt og gerne begynde at komme med forslag til hvorledes regulering i givet fald kan ske. Fuldstændigt som vi i dag ser i Østersø Regionen og ved New Foundland.
