Så direkte skriver en fisker i et partsindlæg til FiskerForum.dk, om Danmarks Sportsfiskerforbunds seneste medie-stunt med Greenpeace. Her inviterer man til begravelse af »Vores moder, livskilde og fælles ven – Vejle Fjord« lørdag den 6. april 2024 i Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej i Vejle.
Her mener fiskeren, at lige her, så skyder danske sportsfiskere da for alvor sig selv i foden. For som han siger, »Tænk at lave et mediestunt med selvsamme organisation, Greenpeace, som er dømt efter den skærpede antiterrorlovgivning og efter huskrænkelses-lovens §306, ja selv Hendes Majestæt Dronning Magrethe den andens gallamiddag var ikke hellig, her blev de også indstillet til dom for krænkelse af den private husfred.. derudover blander de kirken ind i deres happening.
Ja! Vejle Fjord ser da trist ud, men lidt ude fra de åbne kyster er der masser af liv under overfladen i de indre danske farvande.
Både det statsbetalte og meget omfattende forsknings-fiskeri samt oplysninger om fiskernes faktiske fangster, beviser samlet, at den rød/grønne fortælling om iltsvind og manglende fisk derude er løgn – »Men der er INGEN støttemønt i at bekæmpe sæl, skarv og egne lokummer, kommer det bramfrit fra fiskeren, og som han videre påpeger, så er nemt at forlede by-folket til at tro, at næsten al dårligdom i vores natur, skyldes landbruget og fiskeriet. De er også så dejligt langt væk og langt nemmere at give skylden for det hele. Og bedst af alt, så udgør de et minimum af befolkningen.
Men mon den almindelige sportsfisker er enige i denne udlægning, som iøvrigt meget nemt kan forveksles med holdningerne fra både Danmarks Naturfredningsforening (DN), enhedslisten/SF eller de andre rød/grønne NGO’ers penge/stemme klubber???
JA – vi skal gøre mere for miljøet, men det her ligner mere en »russisk roulette« med 5 skud i seksløberen – Tænk jer om, lyder opfordringen til sidst..
Partsindlæg (skribenten er FiskerForum.dk bekendt)