Kvælstofudledning er et stort problem for vandmiljøet, og derfor har Danmark sat ambitiøse mål for at reducere det frem mod 2027. Men selvom målet om at beskytte miljøet er vigtigt, må vi også huske på, at vi skal sikre en økonomisk bæredygtig fremtid for landbruget. Ellers risikerer vi blot at flytte problemet til lande, hvor miljøkravene er knapt så restriktive. Det gavner hverken klimaet eller dansk økonomi.
Danmark har i forvejen nogle af verdens skrappeste miljøregler og -krav, og vi er før blevet efterladt på helt egen hånd, som det skete med CO2-afgiften. Selvom vores CO2-udledning ifølge FNs klimapanel og Verdensbanken samt Danmarks Statistik og klimaministeriet, kun udgør ca. 0,1 procent af verdens samlede udledning, har vi valgt at gå forrest med en afgift, der potientielt kan skade danske arbejdspladser uden at gøre en væsentlig forskel globalt. Noget lignende kan ske med kvælstofindsatsen, hvis vi ikke får andre lande med.
Nye beregninger viser, at der er mulighed for at reducere både kvælstof og fosforudledninger med omkostningseffektive tiltag. Ved at bruge modeller som TargetEconN og TargetEconP, der er modeller, som er udviklet i Danmark for at optimere reduktionen af henholdsvis kvælstof (N for nitrogen) og fosfor (P for phosphorus) udledninger fra landbruget på en økonomisk effektiv måde. Forskere har beregnet, hvordan vi kan få mest mulig miljø for pengene – uden at landbruget behøver at lukke ned.
Men vi skal tage højde for både sæsonbestemte variationer og de særlige forhold i forskellige vandoplande. Det betyder, at nogle steder vil fosforreduktioner faktisk kunne erstatte en del af kvælstofindsatsen. Sådan kan vi spare penge og undgå overregulering.
Det er essentielt, at Danmark ikke står alene med stramme regler, mens resten af verden fortsætter som før. Vi skal finde balancen mellem at beskytte vores miljø og samtidig sikre, at dansk landbrug fortsat kan være en del af løsningen – både økonomisk og miljømæssigt. Hvis vi går for langt uden international opbakning, risikerer vi at skade os selv uden at opnå de ønskede resultater for klimaet og miljøet.
Du kan læse Miljøstyrelsens forslag med bistand fra forskningsinstitutioner gennemførelsen af »Second Opinion«, fase III, som består af tre elementer:
- En opdatering af statusbelastningen og baselinen for 2027.
- Gennemførelsen af projektet »Second opinion«, fase III, styrket modelgrundlag, hvor der gennemføres analyser af muligheden for anvendelse af supplerende virkemidler (fosforvirkemidler og virkemidler med en særlig effekt i algernes vækstsæson).
- En revideret opgørelse af det resterende indsatsbehov for kvælstof fordelt på del-oplande og tilhørende virkemidler. Projektet »Second Opinion«, fase III, styrket modelgrundlag er ledet af DHI og udført i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE og DCA), COWI, GEUS, DTU Aqua og Københavns Universitet.
