Antibiotika-resistens samt fækale bakterier fundet i Pangasius og rejer fra Asien

Antibiotika-resistens samt fækale bakterier fundet i Pangasius og rejer fra Asien

Fødevarestyrelsen har ansvaret for at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord / hav til bord på fødevareområdet. Det betyder at Fødevarestyrelsen har fokus på hele fodevarekæden og de virksomheder der er knyttet til den.

Pangasius fra Asien indeholder fækale kolibakterier

Som led i denne fokus kontrollerer Fødevarestyrelsen løbende både fødevarevirksomheder, foderbranchen og husdyrbesætninger, så færre mennesker bliver syge af maden.

Pangasius og rå samt kogte rejer fra Asien
I en netop offentliggjort rapport om antibiotikaresistens i indikatorbakterier i rejer og pangasius fra Asien, foretaget af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen, indeholder en stor del af både pangasius og rejer fra Asien, fækale bakterier.

I rapporten fra DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen kan man blandt andet læse at der i alt er undersøgt 300 prøver for E. fækalis:

  • 97 pangasiusfileter hvoraf 96 fileter indeholdt E.fækalis (99%)
  • 107 kogte hvoraf 81 prøver indeholdt E.Fækalis (76%)
  • 96 rå rejer hvoraf 84 prøver indeholdt E.Fækalis (88%)

Både rå og kogte rejer fra Asien indeholdt fækale bakterier

Fækale bakterier er blandt andet enterokok- og colibakterier, der for eksempel findes i menneskers tarme.

Specialkonsulent fra DTU Fødevareinstituttet Birgitte Helwigh siger i den forbindelse, »Når man finder den her type bakterier, er der en risiko for at andre sygdomsfremkaldende bakterier også kan være til stede i produktet – som for eksempel salmonella. Man behøver ikke at lade være med at købe de her rejer, men man skal nok ikke opfatte dem som spiseklare – for det er de jo ikke,« siger hun.

Men Birgitte Helwigh understreger, at der endnu ikke er nogen sygdomstilfælde, der kan kobles sammen med indtaget af disse.

Men trods det faktum at undersøgelsen viser fækale bakterier på både rejer og pangasius, er det ikke tilstrækkelig grund til at tilbagekalde de asiatiske rejer og pangasius, siger Annette Perge sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed hos Fødevarestyrelsen, da man endnu ikke ved det procentvise niveau af bakterier i disse asiatiske rejer og pangasius. Der er iværksat foranstaltninger, så niveauet nu kan findes og om man derefter kan tilbagekalde disse fødevare fra handlen.

Fødevarestyrelsen har i samarbejde med, DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut lavet retningslinjer for, hvor mange sygdomsfremkaldende bakterier og fordærvelsesbakterier der må:

  • I 2018 var der 64 sygdomsudbrud forårsaget af fødevarebakterier registreret i Danmark. Disse udbrud gjorde i alt 1600 patienter syge.
  • I 2017 var der 63 sygdomsudbrud forårsaget af fødevarebakterier, der gjorde 1151 patienter syge.
  • Med 4546 registrerede sygdomstilfælde i 2018 er Campylobacter igen den bakterie, der var skyld i flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark.
  • Salmonella er med 1168 registrerede sygdomstilfælde på andenpladsen i 2018.
  • Siden 1998 er færre mennesker blevet syge af Salmonella. Det skyldes en målrettet indsats for at begrænse Salmonella i for eksempel æg og fjerkræ.

Du kan læse hele DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens undersøgelse / rapport af pangasius-fisk og rå samt kogte rejer fra Asien.

Skriv et svar