Det er organisationen Marine Stewardship Council (MSC) der på baggrund af de nyeste tal fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES), nu advarer om, at et fortsat overfiskeri i den Nordøstlige del af Atlanterhavet, kan få store økonomiske følger.
Vitale fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav er under pres og har de sidste næsten seks år (siden 2015) været fisket med 4,8 millioner tons over de bæredygtige niveauer og grænser.
Den kombinerede fangst af makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling har overskredet det bæredygtige niveau med 34% i denne periode, fordi nogle af fiskeri-nationerne, omkring det Nordøstlige Atlanterhav, ikke har accepteret at begrænse deres fangstkvoter.
ICES har beregnet, at de kombinerede kvoter for kystnationerne for makrel, sild og blåhvilling for 2021 igen blev sat over den videnskabeligt anbefalede grænse, med henholdsvis 41% for makrel, 35% for sild og 25% for blåhvilling.
Disse grænser er ellers fastsat for at sikre disse fiskebestandes levedygtighed på sigt og en konsekvent overskridelse bringer havets sundhed og miljøtilstand, samt fiskernes økonomier og levebrød i fare.
De nye data fra ICES sender et klar signal om, at historien kan gentage sig, da sundheden for alle tre fiskebestande er blevet forværret i løbet af de seneste år. Især Atlanto-Scandian silde-bestanden er faldet med 36% i løbet af det seneste årti. Hvis der overfiskes i lang tid, kan fiske-bestandene kollapse. Da den Atlanto-skandiske sild faldt sammen i 1960’erne, tog det over 20 år for bestanden at komme sig igen.
Derfor er det bydende nødvendigt med handling her og nu, så disse bestande også vil være til rådighed for kommende generationer. Trods disse skrækscenarier, har der ikke været nogen kvote-opdelings-aftale for makrel i over et årti, og heller ikke for sild siden 2012 eller for blåhvilling siden 2014.
Afgørende møde mellem fiskerinationerne
Det er absolut sidste chance for politikerne til de kystnationer der fisker og har kvoter i det Nordøstlige Atlanterhav, til at finde i løsning, så de videnskabelige anbefalede fangstkvoter for disse bestande overholdes. Politikerne fra de pågældende lande, opfordres til at nå en fælles aftale om forvaltningen af disse vigtige bestande på det kommende møde, torsdag den 19. oktober til og med onsdag den 27. oktober 2021. En aftale der gerne skulle afspejle og være i overensstemmelse med det nye videnskabelige råd fra ICES om fangstniveauerne i 2022.