Hirtshals Fiskefestival har mange jern i ilden, og på programmet er der to sikre hits iblandt og det er makkerparret »Årets Bjesk« og »Årets Sild«. Begge er sikre publikumsmagneter og kåringen hertil sker forskudt, for at skabe så stor en opmærksomhed om kåringerne, som overhovedet muligt.
Således kåres »Årets Bjesk 2019« allerede i august måned året før, i forbindelse med »Hirtshals Fiskefestival«. På den måde får sildelage-marinørerne (fra forskellige restauranter fra hele landet) nogle smagsnoter at afstemme deres marinade efter, når de i foråret går i gang med at kréere deres bud på den bedste sildemarinade. »Årets Sild« kåres hvert år i april / maj måned ved et større arrangement på Nordsøen Oceanarium, og fra dette tidspunkt bliver »Årets Bjesk« ligeledes frigivet til salg fra laboratoriet på Hirtshals Museum.
Ni restauranter dystede om den ærefulde titel i år
Under stor mediebevågenhed og foran et stort hjemmepublikum i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, blev »Årets Sild« kåret.
Vinder blev Restaurant »Palægade« fra København under ledelse af Karina Pedersen med Betina Madsen og Simon Olesen som assistenter, anerkendt Københavnsk frokost-restaurant, hvor godt håndværk er tidløst, rig på erfaring, talent og fremsyn, som får oplevelsen til at smelte sammen til nye gastronomiske højder.
Restaurant Palægade vandt med hele 695 point, hvilket næsten var 100 point foran de næste i rækken, restaurant »Lilleheden« samt restaurant »Remouladen«, der blev nr. 3. En konkurence der i dommerpanelet kunne mønstre så kendte personer, som Adam Aamann, Bo Jacobsen og Lærke Kløvedal samt Dennis Kindberg og formanden for Pelagisk Producentorganisation i Danmark Fridi Magnusen og ikke at forglemme den kendte TV-kok og køkkenchef på Restaurant Barr i København, Thorsten Schmidt.
»Årets Sild« afvikles i samarbejde mellem Hirtshals Fiskefestival, Nordsøen Forskerpark, Nordsøen Oceanarium samt Pelagisk ProducentnOrganisation og inddrager Brdr. Schlie og ikke mindst Kattegat Seafood i forbindelse med selve fremstillingen af den gammeldags modnede sild og den efterfølgende serieproduktion til forbrugerne.
Silden med den ærefulde titel, skal nu kommes på glas og vil forventeligt være at finde i alle COOPs butikker i hele landet, allerede fra august 2019.
De øvrige deltagende restauranter var følgende:
- H-O-S, Odense (Jakob Spolum)
- Restaurant Lilleheden, Hirtshals (Ejvind Kjeldsen Jensen)
- Selma, København (Magnus Petterson)
- Fazer & Co, Odense (Camilla Dan Henriksen)
- Kähler Spisesalon, Århus (Mads Stokholm)
- Remouladen, Vejle (Mathias Jensen)
- Palægade, København (Karina Pedersen)
- Smørgåsen, Frederikshavn (Michael Rump)
- Almanak, København (David Segato)
Konkurrencen foregår som nedenfor nævnt:
Restauranterne skal lave marineret sild med udgangspunkt i »Årets Bjesk« i Hirtshals, enten som fortolkning, sensorisk parring eller ganske enkelt med anvendelse af de samme urter, som den vindende kryddersnaps, i år med lyng, gul snerre og lyng.Deltagerne fik en måned før konkurrencen sendt et parti gammeldags modnede sild, som de efterfølgende selv skulle udvande og dels beslutte hvornår marineringen skulle påbegyndes, dels hvor meget salt de ville trække ud af sildefileterne.
På konkurrencedagen blindsmagte dommerpanelet først den rene marinerede sild, helt uden pynt, altså uden at kende den respektive restaurants navn.
Derefter smagte dommerne de pyntede versioner, hvor smørrebrødsjomfruerne og kokkene havde bygget retten, som de ville servere den i restauranten. De to runders point blev så lagt sammen til det endelige resultat. Herefter kunne man kåre »Årets Sild 2019«.