Sidst er Thyborøn Havn gået ind i kampen om fiskerne, efter Hanstholm Havn i sidste uge proklamerede, at de ville udvide for en halv milliard og at dette primært var møntet på fiskeriet.
TvMidtVest skriver videre, efter et interview med havnedirektør Jesper Holt Jensen, at Hanstholms planer om en havneudvidelse, ikke har slået Thyborøn Havn ud af kurs. Her mener man sig fortsat sikre på at være blandt fiskernes foretrukne.
Thyborøn´s målsætning er fortsat at være én af de førende
Som modtræk inviterer Thyborøn Havn i stedet til havnekonference mandag den 14. november, for at tale havnens sag overfor fiskerne Men også for at påpege og understrege Thyborøn´s målsætning, om fortsat at være blandt de største og førende fiskerihavne i Nordeuropa og at dette også gerne skulle være tilfældet om både fem og ti år.
Thyborøn´s havnedirektør fortæller til TvMidtVest, at man kigger både på infrastrukturen, med kajanlæg, moler samt anløbsfaciliteter og samtidig tjekker lossefaciliteterne op for både konsum- og industrifisk. Derudover pointerer Jesper Holt Jensen videre, at der også kigges på den service der tilbydes fiskerne omkring på havnen og om disse nu også er tidssvarende rigtige og om de er fyldestgørende også om ti år, for fiskeriet og fartøjerne, der jo hele tiden ændre sig i forhold til lovgivning og kvotepolitikken.
Hanstholm Havns udvidelse og sikring af besejlingen på Havnen, med en investering i omegnen af en halv milliard kroner, har fået Thyborøn i offensiven, selvom dette ikke omfatter planer for havnen om at udvide for flere hundrede millioner kroner.
For som havnedirektøren for Thyborøn Havn siger, »er vi altid i en naturlig konkurrence med de fire andre store havne på vestkysten, Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Hvide Sande, som sammen med Thyborøn, aftager over 90 procent af de danske fisk.
I stedet har Thyborøn Havn planlagt en Havnekonference der tager emnet op, om hvorledes man i fremtiden kan styrke rammerne for fiskeriet og afsætningen af fisk, i Thyborøn.
Fiskerne er inviteret til Havnekonferencen mandag den 14. november kl. 12 til 17, på Kystcentret i Thyborøn.