Udenlandske EU-trawlere fanger mere end halvdelen af de fisk, der landes fra britiske farvande.
Undersøgelsen, der kommer fra University of the Highlands and Islands’ NAFC Marine Centre på Shetlands øerne, bekræfter at fartøjer fra andre EU-lande i gennemsnit lander 58 procent af alle fisk og skaldyr, fanget i britiske farvande. Undersøgelsens tal stammer fra perioden mellem 2012 og 2014.
The Telegraph skriver i en artikel, at »Brexit« kan derfor meget vel give – et hav af muligheder – for den engelske fiskeindustri. For når briterne forlader EU, betyder det ikke kun enden på den forhadte fælles fiskeripolitik, men det giver også briterne mulighed for at håndhæve kontrollen over den engelske 200 sømilegrænse, hvor de både har eksklusivret og økonomisk råderet over grænsen, hvor ingen udenlandske fartøjer kan fiske, med mindre de har fået udtrykkeligt lov.
De udenlandske EU-fartøjer lander i følge undersøgelsen omkring 650.000 tons fisk og skaldyr fra det engelske område, fortrinsvis fanget omkring Skotland. Til en værdi at 400 millioner pund om året. I modsætning hertil, fanger britiske fiskerbåde i andre EU farvande, kun ca. 90.000 tons fisk og skaldyr, svarende til en værdi af 100 millioner pund.
Mere end halvdelen af Storbritanniens EEZ (fiskerizone) ligger omkring Skotland, som desperat, med skotske Nicola Sturgeon, forsøger at omgå Brexit udmeldingen af EU og gerne vil fortsætte i unionen. Til stor ærgrelse og irritation fra engelske fiskeres side, da der ligger et kæmpe fiske-potientiale i området omkring Skotland.
Tallene er chokerende nyt for de skotske fiskere
Direktøren for Scottish Fishermen’s Federation, Bertie Armstrong, kom med følgende kommentar til undersøgelsen, »Denne meget detaljeret analyse af, hvem der lander fisk og skaldyr fra vores fiskeområde, er intet mindre end en bombe under hele processen. Den afslører jo i chokerende omfang, hvorledes vores rige fiskebanker i årevis er foræret væk til fremmede EU-trawlere. Brexit giver os derfor et hav af muligheder for at puste nyt liv i vores kystsamfund, netop ved at sikre øget fangstmuligheder og give os fuld råderet over egen fiskezone. Men jeg advarer, det vil være et monumentalt forræderi mod vores kystsamfund, hvis denne mulighed bliver handlet væk i de kommende Brexit-forhandlinger.«
Den 124 sider store undersøgelse viser, at trawlere fra resten af EU, fanger omkring 650.000 tons fisk og skaldyr, til en værdi af 408 millioner pund fra de britiske farvande hvert år. Tallet omfatter 99.000 tons torsk, kuller og rødspætter samt 424.000 tons pelagiske fisk, som makrel og sild. Derudover fanges der ca. 16.000 tons skaldyr og 111.000 tons industrielle fisk, som tobis m.m. I modsætning til dette lander engelske både kun 90.000 tons fisk og skaldyr, fra andre EU-farvande.
Konklusionen er dyster læsning for de engelske fiskere, for trawlere fra resten af EU fangede næsten halvdelen af de engelske bundfisk og næsten to tredjedele af de britiske pelagiske fisk og de udenlandske trawlere tog næsten også hele kvoten af de britiske industrifisk.
Den skotske zone dækker næsten 180.000 kvadrat kilometer, hvilket svare til næsten 61 procent, grænsende op til Norge, Færøerne og Irland, samt England, Wales og Nordirland.
Danske fiskere følger spændt de kommende forhandlinger om Brexit aftalen og hvorledes den udvikler sig omkring danske fiskeres fortsatte fiskeri i britisk farvand.
Læs hele rapporten fra NAFC her