Står det til Næstformanden i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) Søren Jacobsen, er der nu kun ganske få måder tilbage, hvorpå man kan sikre kystfiskerne, hvis man vil sikre at ikke alle lukker og slukker indenfor ganske få år.
Udsigten til en meget lav torskekvote for vestlige Østersø, har fået Næstformanden i FSK under »Debat« i den uafhængige netavis Altinget, til at kommentere på Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES´s anbefalinger for en reduktion i torskekvoten på 88 procent.
Her mener FSK at en blind reduktion i torskekvoten vil betyde, at mange kystfiskere må forlade fiskeriet og sælge deres kvoter til større fartøjer. Hvilket i følge Søren Jacobsen, vil være skadeligt for bæredygtigheden.
Næstformanden i FSK kommer efterfølgende med tre forslag der kan modvirke tendensen:
- At en større del af de tilgængelige torskekvoter fordeles til de fiskere, der er hjemmehørende i den vestlige Østersø, og som fisker med skånsomme redskaber.
- At det skånsomme fiskeri efter andre arter end torsk skal kunne fortsætte på lavt vand – hvor torsken ikke gyder – i torskens gydeperiode.
- At give økonomisk støtte til de kystfiskere, der berøres af kraftige nedskæringer i torskekvoten, evt. i form af omlægning af fiskeriet til andre arter eller økonomisk støtte til torskekvoterne igen stiger.
Søren Jacobsen skriver videre, at kystfiskere er helt afhængige af, at naturen i havet trives. Hvis én fiskebestand har det dårligt og ikke trives, bør alle have et ansvar for at få bestanden op igen. Kystfiskeri med garn og andre former for fiskeri, stortrives. Her er fangsterne høje, fiskene flotte og hav naturen har det godt.
FSK forlanger bedre vilkår for skånsomt fiskeri. Derfor mener Søren Jacobsen, at en aftale for torsken i Østersøen ikke »bare« skal være en fiskekvote. Det skal være en plan for, hvordan alle kan bidrage til at sikre torsken, og hvordan vi i fællesskab sikrer kystfiskeriet. Kun denne løsning vil sikre et bæredygtigt fiskeri i fremtiden.
FSK foreslår videre
- Problemerne med iltsvind i den Vestlige Østersø skal også løses. I september i år var der moderat og kraftig iltsvind i store dele af den Vestlige Østersø. Det er ikke godt, når vi er i gang med at genopbygge en særligt sårbar torskebestand.
- Sæler æder flere tusind tons torsk årligt. Og bestandene af sæler vokser. Der skal også være plads til sæler i Østersøen, men beslutningstagere må finde en balance imellem sæler og kystfiskere. Hvis der kommer en reduktion på 88% i den vestlige Østersø, vil sælerne spise flere torsk end fiskerne fanger.
- I 2015 udgjorde det rekreative fiskeri over 26% af de samlede fangster af torsk i vestlige Østersø. Hvis rådgivningen fra ICES følges, vil det rekreative fiskeri i 2017 være næsten tre gange højere end det kommercielle fiskeri. Dette er endda en grov undervurdering, da tallet kun dækker tyske fangster. Når torsken ikke har det godt, må alle bidrage til at bestanden får det bedre. Også det rekreative fiskeri.
Debatten er unuanceret i følge FSK
Torskesituationen i Vestlige Østersø er nærmest uløselig og minder mere om en gordisk knude, hvor Parlamentets Fiskeriudvalgs næstformand Jaroslaw Walesa nu truer med at slæbe de medlemslande der ikke lever op til EU´s forvaltningsplan, i retten. Noget som FSK syntes er dybt problematisk, da debatørerne helt mangler grundlæggende viden om dynamikken indenfor fiskeriet og øje for at kystfiskerne er løsningen til et bæredygtigt fiskeri.
Det bæredygtige og naturskånsomme fiskeri i Vestlige Østersø, vil hvis ikke der findes en samlet plan for området, være forsvundet og væk for stedse, i løbet af ganske få år, slutter Søren Jacobsen.