»Sæl« en sæl kan komme galt afsted, når sulten åbenbart får overtaget og får den til at vove pelsen i et dristigt rovfiskeri fra et igangværende slæb med trawl.
Sulten har måske berøvet dens naturlige påpasselighed og givet plads til dens altoverskyggende jagtinstinkt og tvunget sælen til endnu et dumdristigt dyk i fiskerens trawl.
En spættet sæl var da også den noget overraskende fangst en fisker nord for Læsø gjorde i Weekenden. Blandt jomfruhummer, fladfisk og torsk befandt sig en spættet sæl, der tilsyneladende havde valgt den forkerte dag og det forkerte tidspunkt og sted, at jage fiskene på.
I de spæde morgentimer under Kattegats bløde bølger, mens solen forsigtigt sendte de første lyse stråler afsted fra øst, fik denne, Danmarks mest almindelig sæl-art, den forkerte luffe ud af sengen, hvilket blev dens endelige.
Normalt vil denne pelsklædte hurtig-svømmer (35 km/time) uden problemer samt på dybder helt ned til 500 meter, uhindret kunne entrere et slæbende trawl. Og med luft nok til ca. 20 minutters dyk, burde den velvoksen sæl nærmest risikofrit være kommet ind og ud af trawlet flere gange og samtidig have spist en god del af fangsten.
Sæl-bestanden vokser fortsat
Mange fiskere melder da også om flere og flere sæler ved deres redskaber og garn, en tendens der observeres i alle danske farvande og det er måske et pejlemærke for at bestanden yderligere er tiltaget og vokset og som med andre dyr der kæmper om føden, har denne konkurrence og jagt på føde, måske fået vores pelsklædte rovfisker i Kattegat, til i desperation at forsøge at skaffe føden på denne noget og højst utraditionelle måde.
Men et eller andet er i alle tilfælde gået galt og man kan kun gisne om det var sælens sult og umættelige appetit der slog den ihjel eller om livet naturligt var lakket til ende for sælen, der kan blive op til 35 år, denne weekend morgen nord for Læsø.
Se også Vónin´s video af en dristig og sulten sæl herunder.
FiskerForum.dk